Frit TV-valg rykker tættere på

Efter at EU har truet med retssag, har Folketinget udstyret miljøminister Ida Auken med en startpistol, som kan trykkes hurtigt af, så hundredtusinder af danske hjem helt frit kan vælge, hvem de ønsker at få TV fra.

Hundredtusinder af danske hjem kan ikke frit skifte TV-udbyder. Der står nemlig i lokalplanen, at de skal modtage TV fra en bestemt udbyder. Det bliver nu ændret. Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Trusler fra EU betyder, at det frie TV-valg kommer til alle danskere, der i dag er koblet på et fællesantenneanlæg, flere år før forventet.

Folketinget har nemlig ophævet tilslutningspligten til fællesantenneanlæg og overladt det til miljøminister Ida Auken (SF) at trykke startpistolen i bund.

Fem år gammel sag

Det sker som følge af, at EU-Kommissionen har truet Danmark med en retssag, hvis ikke der sker noget langt hurtigere, end miljøminister Ida Auken (SF) havde lagt op til for at få løst det fem år gamle problem.

Det er nemlig fem år siden, at EU første gang greb fat i kraven på Danmark for at få fjernet de bestemmelser, som ligger i mange lokalplaner, og som kræver, at boligejere slutter sig til det lokale fællesantenneanlæg og dermed ikke har frit TV-valg, hvis de hellere ville have andre kanaler end dem, som fællesantenneanlægget giver dem.

Bestemmelserne blev indført, dengang mange antennenet var ejet af kommunen selv, og da man ønskede at forhindre en skov af paraboler. Siden er mange antennenet solgt til f.eks. de store kabel-TV-selskaber, og beboerne har derfor reelt været stavnsbundet til et bestemt selskab.

Klage over fire års ventetid

I 2011 besluttede Folketinget at afskaffe kommunernes adgang til i lokalplaner at kræve, at man slutter sig til et bestemt fællesantenneanlæg og dermed ikke frit kan vælge TV-leverandør. Den nye regel om frit valg gælder for alle nybyggerier, men politikerne bestemte samtidig, at der skulle ses på de eksisterende byggerier for også her at sikre større valgfrihed på TV-området.

Miljøminister Ida Aukens lovforslag om at løsne båndene med virkning fra 2015 gennem en ændring af planloven fik protesterne til at vælte ind. Fire års ventetid var alt, alt for længe, lød det.

Det synes EU-Kommissionen også. Den meddelte 27. februar i år Udenrigsministeriet, at den har taget næste skridt til en sag mod Danmark, fordi »visse bestemmelser om fællesantenneanlæg i den danske planlov er i strid med artikel 2 i direktiv 2002/77 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (»konkurrencedirektivet«)«, som europaminister Nicolai Wammen (S) udtrykker det over for Folketingets Europaudvalget.

Miljøministeren afgør, hvornår nu er nu

Folketinget vedtog derfor 4. april »Lov om ændring af lov om planlægning«, som gør op med stavnsbindingen:

»Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af TV- og radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssige etablering, drift og vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede,« som det hedder i lovteksten.

Og så får Ida Auken frie hænder til at fastsætte, hvornår det er nu:

»Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 9, fastsættes af miljøministeren, dog senest den 1. april 2015.«

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gerne have haft indført, at loven træder i kraft 1. januar 2014, og at miljøministeren fra den dato og frem til 1. april 2015 kan fastsætte gangsregler »med henblik på at sikre, at ikke-kommercielle ejere af fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af TV- og radiosignaler med større gældsposter får mulighed for at afvikle disse«, så eksisterende fællesantenneforeninger og grundejerforeninger ikke kommer økonomisk i klemme.