Forskere: Skærpede karakterkrav forringer kvaliteten

Når en række uddannelser har strammet de karakterbaserede adgangskrav for at øge kvaliteten, mener forskere, at det i virkeligheden kan risikere at forringe kvaliteten på de gymnasiale uddannelser.

Foto: Christian Als.
Læs mere
Fold sammen

Karaktererne ved Folkeskolens afgangseksamen og studentereksamen kan i fremtiden få mere betydning.

Regeringen har nemlig indført skrappere karakterkrav til unge, der vil optages på en erhvervsuddannelse. Det samme er sket på læreruddannelserne. Og nu har Københavns Universitet fulgt trop med et krav om en optagelseskarakter på mindst 6 i gennemsnit på kvote 1 til en række uddannelser. Et krav, som vil blive en realitet i 2017.

Gode karakterer er altså ved at blive alfa og omega, når unge skal tage sig en uddannelse.

Tendensen bekymrer to uddannelsesforskere. Den ene er Camilla Hutters, lektor og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvorfor forskerne er bekymrede.

»Den åbenlyse konsekvens er, at færre vil tage sig en uddannelse, fordi nåleøjet bliver mindre,« siger forskeren.

Dermed bliver det vanskeligere at nå regeringens målsætning om, at flere af en ungdomsårgang i fremtiden skal tage sig en uddannelse.

»Det andet, der kan ske, er at det kan fremme nogle mere instrumentelle læringstilgange blandt de studerende. Det betyder, de studerende bliver meget fokusere på, hvad det præcist er, de skal kunne fra pensum for at få en god karakter til eksamen. Det giver imidlertid ikke altid den bedste læring kun at være fokuseret på eksamen,« fortsætter hun.

Læs også hos Videnskab.dk: Danske undertekster hæmmer sprogindlæring

Et eksempel på instrumentel læring er, at eleven i historiefaget kan redegøre for lærerens og lærebogens pointer om de politiske overvejelser bag Danmarks indtræden i NATO i 1949.

Men eleven kan på den anden side ikke sætte sig ind i de bagvedliggende logikker og processer. Som for eksempel hvordan et lands sikkerhedspolitik kan tage afsæt i dets geopolitiske situation – altså hvor landet er placeret rent geografisk i forhold til en eventuel trussel.

Hvis eleven ikke lærer at gennemskue den slags logikker og sammenhænge, kan han eller hun heller ikke overføre ræsonnementer til en anden sammenhæng, forklarer Lars Ulriksen.

Læs også hos Videnskab.dk: Koffein hjælper på indlæringen

Han er uddannelsesforsker og professor på Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

»Det modsatte af den instrumentelle eller strategiske læring vil ofte blive kaldt en dybdeorienteret eller forståelsesorienteret tilgang. Det er en læringstilgang, hvor de studerende forsøger at trænge ned under den overflade, som bliver præsenteret for dem for at forstå sammenhænge og for at kunne koble de enkelte dele til hinanden,« siger professoren.

Læs også hos Videnskab.dk: Intens træning booster indlæring