Forskere skaber kunstigt liv

Amerikanske forskere har opnået et stort gennembrud i laboratoriet. For første gang nogensinde er kunstig reproduktion opnået.

Et amerikansk forskerhold har bygget en kunstig kopi af en bakterie. Fold sammen
Læs mere
Foto: J. CRAIG VENTER INSTITUTE/HO

Det lyder lidt som en science fiction-film, der kunne ende med et monster af en eller anden art, men det er den skinbarlige sandhed.

Et amerikansk forskerhold har ifølge Politiken bygget en tro kopi af en bakteries genom - alle de gener der udgør en organismes arvemasse. Derefter har de indsat det i en anden bakterie og påvist, hvordan den kunstigt fremstillede arvemasse kunne  fungere og få bakteriens celler til at dele og formere sig præcist, som var den en helt naturlig biologisk celle.

20 forskere har arbejdet i mere end ti år

Det genetiske gennembrud er foregået ved J. Craig Venter Institute og har kostet mere end 200 mio. kr. og 20 forskeres indsats i mere end et årti.

Det er et meget simpelt cellesystem, Mycoplasma mycoides, som forskerne har kortlagt og reproduceret. DNA-molekylerne indeholder omkring 500 gener og 1 million par baser (byggesten), hvor menneskets genom til sammenligning består af 23.000 gener og 3 mia. par baser.

Den kortlagte sekvens blev lagt ind i en computer, hvorefter forskerne gik i gang med at bygge en tro kopi af bakteriens genom med indkøbte kemikalier i form af genmateriale. Da konstruktionen var færdig, inklusive en blå markør, blev den indsat i en anden bakterie.

Efter en rettelse begyndte der at ske noget, og forskerne kunne for en måned siden se, at den blå koloni af bakterier var begyndt at overtage styringen af cellen.

Gunna Christiansen, læge og professor ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, har arbejdet med bakterien i mange år og kalder forskningen banebrydende.

- Det er et stort fremskridt i bestræbelserne på at forstå, hvad DNAs funktion er. Og det er en logisk udvikling af hele gensplejsningsteknologien, hvor man hele tiden søger grænser for, hvad der er muligt.

Hvor langt skal man gå?

Professoren er også formand for en nyligt nedsat arbejdsgruppe i Etisk Råd, der skal vurdere de etiske konsekvenser af syntetisk biologi. Gruppen har dog endnu ikke mødtes for at diskutere etikken.

- Jeg kan ikke udtale mig på vegne af Etisk Råd, vi er 17 vidt forskellige personer, der skal i gang med at diskutere etikken i det her.

Men hendes personlige mening er, at der ikke umiddelbart er nogen etiske problemer ved forskningen.

- Så længe det drejer sig om en bakteries genom, der bliver indsat i en anden, så kan jeg ikke se de store etiske aspekter. Men hvor langt kan man så gå? Hvis det bliver højere organismer, så bliver det noget helt andet. Det er meget spændende, men potentialet for, hvad man så kan finde på at lave, er selvfølgelig lidt skræmmende.