Forskere rister runer i cyberspace

Danmark har fået en ny database med oplysninger om runer, der blev brugt i Norden fra jern­alderen til middelalderen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvfølgelig, fristes man til at sige, er Danmarks nye database over runesten hacket og ude af drift, da Michael Lerche Nielsen skal præsentere den for Berlingske Tidendes udsendte.

Databasen indeholder flere hund­rede år gamle oplysninger, oversættelser, illustrationer og tolkninger af de mange fund af runer, der er gjort rundt omkring i Danmark, Nordtyskland, Skåne, Halland og Blekinge.

Michael Lerche Nielsen fra Afdelingen for Navneforskning på Københavns Universitet har sammen med kollegaer fra universitet og Nationalmuseet oprettet databasen, der blev indviet i efteråret og indtil hackerangrebet var en meget besøgt database.
Databasen henvender sig til både offentligheden og forskningsverdenen og er ifølge Michael Lerche Nielsen vant til »adskillige hundrede hit hver dag«.
»Det vidner om, at der er stor interesse for runerne,« siger han og tilføjer, at der går »et stykke tid endnu«, før databasen fungerer igen.

Når den atter virker, er der et væld af runer at gå på opdagelse i. Der er registreret omkring 900 runeindskriptioner i databasen, der indeholder store og berømte runesten som dem i Jelling og den store Malt-runesten. Samt runer ridset i knogler og små blyamuletter med besværgelser. Hvert år bliver der opdaget omkring ti nye indskrifter.

»Typisk dukker der runer op, når en kirke restaureres. Runerne gemmer sig måske et eller andet sted i et kalkmaleri. Men det sker også, at der findes blyamuletter med metaldetektorer,« siger Michael Lerche Nielsen.

SELV OM RUNERNE forbindes med vikingerne og deres runesten, blev de tidligste runer i Norden allerede ristet i de første århundreder i jernalderen.
»Formentlig blev folk i Norden inspireret af det romerske og græske alfabet og lavede et skriftsprog, der var tilpasset deres sprog,« fortæller Michael Lerche Nielsen.

I første omgang blev der brugt 24 forskellige tegn, men i løbet af vikingetiden fra år 800 til 1050 endte der med kun at være 16 tegn tilbage. Derfor bliver de enkelte tegn modsat det moderne, latinske alfabet brugt til flere lyde. Eksemplvis bliver t-runen brugt til såvel »t« som »d«.
Samtidig gjorde vikingerne ifølge Michael Lerche Nielsen tegnene grafisk enklere.

Men hvorfor går de fra 24 til 16 runetegn?

»Måske fordi ændringer i sproget gjorde det nødvendigt med nye tegn,« siger han.

I løbet af vikingetiden bredte brugen de af 16 runer sig til hele Norden hvor vikingerne kom hen, bragte de runerne med sig. Dermed fik de samme skriftsprog, akkurat som de havde næsten det samme talesprog og kunne forstå hinanden, om de kom fra Fyrkat i Jylland eller Birka i Sverige.

Det var også vikingerne, der rejste de store runesten, hvor der med såkaldt rejseformler bliver forklaret, hvem der havde rejst stenene, og hvem de blev rejst for. Således står der på den store af de to runesten i Jelling, at »Harald Konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne«.

Med Harald Blåtand kom kristendommen til Danmark. Med troen fulgte munkene, der skrev med latinske bogstaver, og i løbet af middelalderen »blev latin firmasproget«, som Michael Lerche Nielsen udtrykker det.

Men runerne forsvandt ikke. De blev brugt i Danmark helt op til 1400-tallet, og selv da gik de ikke helt i glemmebogen. De blev fortsat brugt som en slags hemmelig skrift. Lærde noterede f.eks. oplysninger af privat karakter med runer i deres dagbøger, ligesom runer blev brugt til at holde på militære hemmeligheder.

»Man kan sige, at man har kendt til runerne alle dage. Men i 1500-tallet, da man tolkede alt i et bibelsk perspektiv, mente man, at de 16 runetegn var kommet til Norden efter Syndfloden sammen med en af Noahs efterkommere,« siger Michael Lerche Nielsen og tilføjer, at det dog voldte datidens lærde problemer at få helt styr på de 24 runer, der blev brugt i jernalderen.
»Det sker først i 1800-tallet,« siger han.
Den store viden om det oldnordiske skriftsprog betyder, at eksperter som Michael Lerche Nielsen i dag er i stand til at læse og udtale lyden af runeskrift:
»Når det bliver talt, minder det meget om islandsk. Hvis teksterne på Jellingstenene blev læst højt for islændinge, ville de kunne forstå en hel del.«