Forskere har løst mysteriet: Derfor finder myggene altid frem til dig

Myg kan opfange lugten ad flere veje end langt de fleste andre dyr, lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt. Dette kan meget vel snart blive relevant herhjemme, når en række myggebårne sygdomme begynder at blive hverdag.

Ny forskning kan muligvis være med til mindske spredningen af myggebårne sygdomme. Det lover naturligvis godt i en tid, hvor myggebårne sygdomme er på vej til vore breddegrader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er næsten lige meget, hvad du gør.

Duftlys, insektspray, langærmede trøjer. Myggene skal nok finde en vej til at bore den sylespidse snabel gennem huden.

Mennesker afgiver en cocktail af lugt, varme og kuldioxid, som varierer fra person til person. Og det er den, som myg bruger til at lokalisere deres næste offer.

Nu har en gruppe amerikanske forskere bag en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell, fundet svaret på, hvorfor de små og stikkende insekter er så svære at komme af med.

»Vi fandt ud af, at der er en stor forskel på den måde, som myg afkoder lugtene, de møder, sammenlignet med andre dyr,« forklarer biologen Meg Younger, der er en af forskerne bag projektet, til The Guardian.

De amerikanske forskerne gik ud fra, at myggene ville følge det normale dogme for lugte, der går på, at kun en type lugtreceptor kan udtrykkes i hver neuron. Neuroner er dem, der sender signaler til hjernen.

Forskerne blev dog overraskede, da de fandt ud af, at det står anderledes til, når det kommer til myg. Her kan receptorerne reagere på flere forskellige lugte i samme neuron.

Det betyder, at tab af en eller flere receptorer ikke påvirker myggens evne til at opfange menneskelige lugte. Og det kan altså være svaret på, hvorfor de små dyr er så svære at ryste af sig.

Kan mindske sygdomme – også i Danmark

Undersøgelsen kan være med til at mindske spredningen af ​​myggebårne sygdomme såsom malaria, dengue og gul feber, idet forskere nu kan udvikle myggefælder, der i højere grad tiltrækker de små dyr, end mennesker gør.

Man skønner, at der hvert år er flere end 200 millioner tilfælde af malaria i verden, og at flere end 600.000 mennesker årligt dør af sygdommen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Pleul/Ritzau Scanpix/Arkivfoto.

Forsker og myggeekspert Marta Andres Miguel fra University College London tøver ikke med at kalde amerikanernes konklusioner for en »bemærkelsesværdig opdagelse«.

»Ikke kun fra et grundlæggende biologisk perspektiv, men også fra et sygdomskontrolperspektiv, eftersom det åbner for udvikling af nye værktøjer til at kontrollere myg – for eksempel ved at tiltrække dem til fælder og undgå menneskebid,« siger hun til The Guardian.

Og det kan meget vel blive mere end relevant herhjemme, for selvom Danmark er et af meget få lande, hvor man ikke kan blive syg af at blive stukket af en myg, kan dette meget snart ændre sig.

Det oplyste seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet, der står bag et nyt forskningsprojekt om myggebårne sygdomme, for nylig.

»Den myggebårne sygdom, der er tættest på Danmark lige nu, er vestnilfeber, som blandt andet befinder sig i Nordtyskland,« sagde han til Ritzau.

»Vi regner med, at den kommer til Danmark et af de næste år.«

Projektet har forsøgt at kortlægge såkaldte zoonotiske infektioner – eller sygdomme – som potentielt kan føre til epidemier herhjemme.

I alt har forskerne identificeret fem myggebårne infektioner, som i fremtiden får bedre levevilkår på grund af det stadig varmere klima og stadig hyppigere skybrud.