Forskere forbløffes over 'ryger-gens' effekt

Danske forskere ville egentlig undersøge, hvordan en bestemt genvariant påvirker rygeres vægt. Men da de analyserede resultaterne, dukkede en uventet effekt op blandt ikke-rygerne.

Et nyt stort studie har overrasket forskerne og fået dem til at tænke over deres metoder - på trods af et meget lille, men aldeles uventet, resultat.

Forskerne undersøgte, hvordan rygning påvirkede vægten hos rygere med en bestemt genvariant, som er kædet sammen med en tendens til at ryge ekstra meget. Men helt uventet viste det sig, at genvarianten også havde betydning hos kontrolgruppen af ikke-rygere - dog på en helt anden måde, skriver Videnskab.dk.

Rygerne med genvarianten havde et mindre BMI end rygere, som ikke havde genvarianten. Men ikke-rygere havde overraskende nok en tendens til at veje mere, hvis de havde genvarianten.

Studiet fortæller altså forskerne, at 'ryge-genet' har en vægtøgende effekt hos ikke-rygere. Men endnu mere interessant viser det, at miljøfaktorer, som for eksempel rygning, kan have sløret effekter i de store befolkningsstudier, som tidligere er lavet af fedme.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad er vigtigst: kost eller motion?

»Der er indtil nu fundet cirka 100 forskellige gener, som har indflydelse på kropsvægten, alle med meget beskeden virkning, og der er lang vej igen, til vi har fuld forklaring på den kendte arvelige tilbøjelighed. Det nye studie viser, at vi måske skal gå andre veje for at finde resten, og blandt andet tage hensyn til hvilke andre forhold kroppen er udsat for. Det kunne være andre livsstilsfaktorer, som for eksempel hvad vi spiser, eller hvor meget og hvordan vi rører os, kemiske eller psykosociale miljøpåvirkninger,« siger en af medforfatterne til studiet professor, Thorkild I. A. Sørensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, hvor han forsker i fedmens genetik.

Det overraskende fund bygger på en international undersøgelse af gen-data fra cirka 150.000 deltagere, heriblandt danskere. Et studie af denne størrelse kunne lade sig gøre, fordi forskerne på internationalt plan har samarbejdet om 29 individuelle kohortestudier fra forskellige steder i verden.

Deltagerne i studiet blev delt op i rygere, tidligere rygere, og folk der aldrig havde røget.

»I undersøgelsen brugte vi et særligt design, nemlig en såkaldt Mendelian Randomization analyse. Her bruger man genetiske varianter som en proxy - det vil sige en stedfortræder - for en variabel, der er associeret med sygdom. Variablen kan for eksempel være rygning,« siger Christine Dalgård og fortsætter:

»I vores studie brugte vi en genvariant, som får rygere til at ryge mere, og vi kunne påvise, at rygning er årsagsmæssigt forbundet med lavere BMI. Men til vores overraskelse fandt vi også, at denne genvariant øgede BMI hos de personer, som ikke røg,« siger Christine Dalgård.

Læs også hos Videnskab.dk: Ti myter om fedme og slankekure

Gen-gruppen kaldes CHRNA5-A3-B4 og viste sig at have en meget lille effekt hos aldrig-rygerne, forklarer medforfatter til studiet ph.d. og lektor Christine Dalgård fra Miljømedicin på Syddansk Universitet.

»Effekten af genvarianten er så lille, at den svarer til 0,09 BMI enhed. Det vil sige, at hvis du har to lige høje aldrig-rygere, så vil personen med genvarianten veje nogle få hundrede gram mere, end personen uden den pågældende genvariant,« siger forskeren.

Hun fortæller, at genvarianten hører til i en gruppe af gener, som følges ad i et såkaldt gencluster. Denne gruppe af gener kan måske have med belønningssystemet i hjernen at gøre – det system, som bevirker, at det eksempelvis føles dejligt at spise god mad.

Men forskeren understreger, at det endnu er meget spekulativt, hvad årsagen til effekten er, og at fundet bør gentages i andre undersøgelser.

Læs også hos Videnskab.dk: Er forurening skyld i fedme?

Den lille og usikre effekt var dog aldrig blevet fundet, hvis forskerne kun havde undersøgt genet og dets mulige sammenhæng med fedme.

Nøglen til at finde den lille effekt hos aldrig-rygerne var at overveje, hvilken eksponering deltagerne var blevet udsat for - altså rygning, tidligere rygning eller ikke nogen form for rygning.

Miljøfaktorer kan påvirke et menneskes sundhed både negativt og positivt. Andre miljøfaktorer kunne for eksempel være, om man havde levet af en kost med mange grøntsager, eller om man havde drukket rødvin to gange om ugen.

De 'sunde' miljøfaktorer kan, lige så vel som de usunde, forhindre forskerne i at se effekter i de store studier, hvis forskerne ikke stiller spørgsmålstegn ved dem.

Læs om, hvad forskerne tænker om studiet, i resten af artiklen på Videnskab.dk.