Forskere forbløffede over arktisk rekordvarme

En grønlandsk isflage på størrelse med Amager river sig løs. Næsten badevenlige havtemperaturer i Polarhavet. Rekordvarme på kloden og i Grønland. Klimaforskerne gnider sig i øjnene.

Denne sommer har budt på de højeste temperaturer nogensinde målt på kloden - og i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN ULRIK JOHANNESSEN

Tirsdag svedte danskerne sig gennem den varmeste dag så sent på året siden 1947: Helt op til 29,9 grader i Ribe.

Det skete efter den globalt varmeste august, der nogensinde er målt af instrumenter.

I det hele taget har hver eneste af de 16 forgangne måneder ifølge NASA verfet de gamle globale måneds-varmerekorder af banen, så der er i den grad lagt i ovnen til, at 2016 kommer til at overgå 2015 som det varmeste år, der er direkte målt på verdensplan.

Læs: Frygtindgydende temperaturstigning vil ændre vores liv

Alle de ekstra varmekalorier på vores planet har konsekvenser, og mest mærkbart er det i Arktis, herunder Grønland.

I de seneste uger er en gigantisk isflage på størrelse med hele Amager, ca. 95 kvadratkilometer stor, begyndt at rive sig løs fra gletsjeren Spalte ca. 300 km nord for Danmarkshavn i det nordøstlige Grønland.

Det er den største grønlandske iskælving siden 2012, da et ca. 130 kvadratkilometer stort stykke rev sig løs fra Petermann-gletsjeren i den nordvestlige del af kæmpeøen.

»Der har været rekordvarmt i området i den seneste tid, og vi ser en klar sammenhæng mellem varme og den her type massive istab,« siger isforsker og forskningsprofessor Jason Box fra de nationale geologiske undersøgelser, GEUS.

Læs også: Klimaadvarsel fra Grønlands fortid

Samtidig understreger han, at løsrivelsen vil få den bagvedliggende gletsjer til at accelerere i sin hastighed, og at der nok ikke skal ret meget mere end en mindre storm til at få mega-isflagen til at rive sig helt løs og drive ud på åbent hav.

Isflagen kommer dog ikke umiddelbart til at påvirke havniveauet, idet den i forvejen flød på havet.

Kæmpeisflagen er imidlertid kun et symbol på dramatiske forandringer over det ganske Arktis, hvor temperaturen typisk stiger dobbelt så meget som på den øvrige klode som følge af såkaldte feedback-mekanismer.

»Havtemperaturen i de isfrie arktiske havområder ligger i øjeblikket cirka fire grader over det normale. Jeg har aldrig set noget lignende," siger DMI-isforsker Rasmus Tonboe.

Tag eksempelvis Karahavet nord for det centrale Sibirien. Her måles der i disse dage havtemperaturer helt oppe omkring næsten badevenlige ti grader, og i Baffinbugten mellem Vestgrønland og den store og praktisk taget øde canadiske ø Baffin Island er vandet ca. otte grader varmt aktuelt.

»Vi har før set enkelte arktiske havområder med lignende høje temperaturer, men aldrig før over hele linjen. Så situationen lige nu er meget usædvanlig,« forklarer isforskeren videre.

Læs også: Alt forandrer sig i Grønland

Varmen har store konsekvenser for den arktiske havis, der breder sig ud fra Nordpolen.

I disse dage nærmer havisens omfang sig sit årlige minimum, og arealet er nu nede på det næstlaveste, der er registreret, siden arktiske satellitmålinger blev indledt i 1979: ca. 4,15 mio. kvadratkilometer.

Kun i september 2012 var arealet endnu mindre, hvilket formentlig især skyldtes en række kraftige storme, som dengang slog havisen i stykker.

Tilmed er den tilbageblevne arktiske havis i år placeret uheldigt - i hvert fald hvis man går og drømmer om at, isen vil genvinde fordums styrke i løbet af den kommende vinter.

Ifølge Rasmus Tonboe ligger det meste af den flerårige og dermed ekstra tykke og modstandsdygtige havis placeret i et område, hvorfra det ganske automatiske vil blive transporteret mod syd - gennem Framstrædet mellem Svalbard og Nordøstgrønland (og dermed forbi Spalte-gletsjeren), hvor det uudngåeligt vil smelte.

Omkring selve den geografiske Nordpol, hvor den flerårige is normalt ligger og cirkulerer, er der aktuelt åbent vand.

Forskeren tør dog ikke spå om, hvorvidt det vil føre til ny bundrekord for den arktiske havis næste år.

Men det betyder alt sammen, at der i sommerens løb i princippet har været åbent for søtrafik for selv mindre skibe gennem såvel Nordvestpassagen nord om Canada og Alaska og Nørdøstpassagen nord om Europa og Rusland.

Det har den britiske eventyrer David Hempleman-Adams dokumenteret ved denne sommer at føre sin 15 meter lange yacht »Northabout« sikkert gennem begge passager. I øjeblikket han med sin besætning på vej hjemover via Baffinbugten.