Selvom du næppe spekulerer over det, er brintbindinger fuldstændig afgørende for dig.

De særlige bindinger får molekyler til at hægte sig sammen, og de findes i det vand, du drikker, i den luft du indånder og ikke mindst i den DNA, som udgør lige netop dig.

Nu har danske kemikere opdaget en ny form for brintbinding, som førhen blev anset for at være helt usandsynlig blandt de indviede på feltet.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en illustration af den usandsynlige brintbinding.

»Opdagelsen er vigtig, fordi brintbindinger er så fundamental en del af både kemi og biologi. De danner grundlag for en masse biologiske molekyler, og det er for eksempel brintbindinger, der bestemmer, hvorfor vands kogepunkt er, som det er,« siger professor Henrik Kjærgaard fra Københavns Universitet.

På Aarhus Universitet er professor Jeppe Olsen overrasket over resultatet af den nye undersøgelse, som påviser, at den usandsynlige form for brintbinding kan opstå mellem et fosfor-atom og et brint-atom.

Læs også hos Videnskab.dk: Danskere laver hidtil mest præcise målinger af antibrint

»Man vidste ikke, at fosfor kunne binde forskellige molekyler sammen ved hjælp af brintbindinger. For mig som kemiker er det overraskende. Præcis hvad det vil betyde, ved vi ikke endnu, men brintbindinger udgør en helt fundamental del af en masse kemi,« fortæller Jeppe Olsen, som er professor i kemi, men som ikke har været en del af den nye undersøgelse.

For at forstå, hvorfor den nyopdagede forbindelse er noget særligt, skal vi lige have genopfrisket lidt lærdom fra kemitimerne.

I skolen har du formentlig hørt, at molekyler kan have en positiv og en negativ ladning – det kan sammenlignes med en magnet, der har en nordpol og en sydpol.

Læs også hos Videnskab.dk: Antistof fastholdt i 16 minutter

Hvis du har leget med magneter, har du med garanti bemærket, at to nordpoler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden.

På samme måde som magneterne vil to molekyler også helst binde sig sammen, sådan at en positiv ladning sidder sammen med en negativ ladning.

»For kemikere er det helt fundamental viden, at plus tiltrækkes af minus, og minus tiltrækkes af plus, når det gælder brintbindinger,« forklarer Henrik Kjærgaard. Det særlige ved den nye opdagelse er, at brintbindingen i dette tilfælde ikke følger den grundlæggende regel – her opstår bindingen pludselig mellem et positivt ladet fosfor-atom og et positivt ladet brint-atom.

Læs også hos Videnskab.dk: Nobelpristager: Måske får vi aldrig en kvantecomputer

»Man skulle tro, at de ikke ville kunne lide at binde sig til hinanden, når fosforatomet og brintatomet begge er positivt ladede. Men vi har altså kunnet påvise, at der opstår en brintbinding imellem dem, og vi kan måle, at bindingen er lige så stærk som mange andre brintbindinger, vi kender,« fortæller Henrik Kjærgaard.

Brintbindinger sørger blandt andet for, at vores arvemasse – i form af DNA-strenge – får deres særlige snoede form, ligesom bindingerne kan være med til at bestemme, hvordan kroppens vigtige proteiner folder sig sammen.

»Hvis vi for eksempel vil lave modeller over, hvordan proteiner folder sig sammen, er det vigtigt at kende, hvilke brintbindinger der findes – ellers kan vi ikke få computermodellerne til at være helt korrekte,« forklarer Henrik Kjærgaard.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere vil skabe nyt internet med kvantekræfter