Forskere finder mishandlede lig i forhistorisk massegrav

Flere af de 26 skeletter fra mænd, ældre kvinder og børn fra en 7.000 år gammel gravplads i Tyskland blev fundet med smadrede skinneben.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden de første menneskers tid har massakrer og vold været en del af vores arts historie.

Det understreger et grufuldt fund i Tyskland under udgravningen af en omkring 7.000 år gammel massegrav ved Schoeneck-Kilianstaedten ikke langt fra Frankfurt.

I massegraven, der først blev opdaget i 2006 og er den tredje kendte af sin slags fra stenalderen, har arkæologerne udgravet 26 skeletter af mænd, ældre kvinder og børn med tydelige læsioner efter slag med stenkøller og pileskud.

Men nu viser det sig, at massegraven skiller sig mere ud end først antaget. Omkring halvdelen af de udgravede skeletter har nemlig fået smadret deres skinneben af personerne bag massakren, sandsynligvis for at forhindre ofrene i at stikke af eller for at sende et signal til eventuelle overlevende.

»Det ser simpelthen ud til, at skinnebenene er blevet systematisk smadret, formentlig af de samme stenvåben som også blev brugt til at slå deres hoveder ind med. Vi kan selvfølgelig umuligt sige, præcis hvad der er sket. Men de mest nærliggende forklaringer er, at der enten har været tale om tortur af ofrene, eller at deres ben er blevet smadret, efter de blev dræbt,« siger Christian Meyer fra Mainz-universitetet i Tyskland.

Nærbillede af et skinneben fra den forhistoriske massegrav. Foto: Christian Meyer. Fold sammen
Læs mere

Den tyske antropolog har i samarbejde med sine kolleger netop beskrevet det bemærkelsesværdige fund i en forskningsartikel i det amerikanske tidskrift, PNAS, Proceedings of the National Academy of Science.

Ifølge forskerne understreger fundet i massegraven ved Schoeneck-Kilianstaedten tidligere teorier om stenalderstammernes krigeriske forhold til hinanden.

»Vi vidste fra de to tidligere udgravede massegrave fra samme tidsperiode, at kollektiv vold fandt sted, og at det skete, at kranier blev slået ind med stenvåben. Men med den tredje grav begynder et mønster at tegne sig. Det lader til, at kollektiv vold var en mere almindelig ting i denne tidsalder, end vi tidligere antog,« siger Christian Meyer.

Nærbillede af kranielæsion fra stenalder-massegraven. Foto: Christian Meyer. Fold sammen
Læs mere

Udover skeletternes mishandlede skinneben peger forskeren på det bemærkelsesværdige i, at der blandt ofrene i massegraven kun er børn, mænd og ældre kvinder.

»Vi fandt ud af, at der var betydeligt flere mænd end kvinder i massegraven. Normalt burde det være 50/50, men tilsyneladende manglede alle de unge kvinder. De må have været en del af gruppen, før de blev dræbt, for der var mange børn. Så de er formentlig blevet kidnappet, hvilket man også har set i andre kulturer - hvis nogen bliver skånet, så er det ofte de unge kvinder, som bliver taget med og integreret i deres stamme,« siger Christian Meyer.

De første landmænd i Europa

Ifølge antropologen har menneskene i massegraven formentlig tilhørt den såkaldt båndkeramiske kultur, der menes at være det første landbrugsfolkefærd på det europæiske kontinent i perioden 5.500 f.Kr. - 4.900 f.Kr.

Den båndkeramiske stenalderkultur har i antropologien fået navn efter udsmykningen af deres efterladte keramik.

Antropologernes teori er, at de forskellige båndkeramiske landbrugsstammer med tiden blev bosat så tæt på hinanden, at det resulterede i stridigheder, fordi de - modsat jæger- og samlerkulturene, der hurtigt kunne rejse videre ved konflikter - ikke umiddelbart kunne undgå konfrontation.

Samtidig var antallet af de båndkeramiske folk angiveligt steget betydeligt, og den nyligt fundne massegrav i Tyskland bærer således ved til teorien om, at de forskellige stammer og grupperinger mod slutningen af den båndkeramiske kulturs æra i stigende grad lå i krig med hinanden.

»Hvis du har dyrket jorden, bygget et hus og investeret tid og arbejde, så er det naturligt at forsøge at holde fast i det, du har. Dertil kommer, at der er tegn på, at der kan have været klimaforandringer i den periode, som har spillet ind, så landbruget har fejlet. Der kan eksempelvis have været tørke, og vi ved fra andre kulturer, at risikoen for konflikter øges, hvis landbruget slår fejl,« siger Christian Meyer og understreger endnu en gang, at der altid vil indgå en vis grad af spekulation, når man taler om hændelser så langt tilbage i tiden.

»Selvfølgelig ved vi ikke noget med sikkerhed, men denne forklaring giver indtil videre mening. Og grundlæggende er vi mennesker de samme, som vi var dengang. Det er alene vores kultur, som har ændret sig,« siger Christian Meyer.

Skeletterne i en stenalder-massegrav i Tyskland havde systematisk fået smadret deres skinneben.

Posted by Berlingske on 18. august 2015