Forsker: Vi overdriver betydningen af 1864

1864 bliver tillagt for meget betydning, når man siger, at Danmark blev moderne på grund af krigen, mener forsker.

Stillfotos fra tv-serien '1864'. Fold sammen
Læs mere
Foto: per Arnesen / Frit

De fleste opfatter det store nederlag i 1864 som skelsættende for skabelsen af det moderne Danmark.

Men så stor en betydning bør man ikke tillægge krigen, mener adjunkt Rasmus Glenthøj fra Syddansk Universitet ifølge Videnskab.dk.

»1864 er blevet gjort til grund for hele det moderne Danmark, og det er der ikke noget hold i. Danmark var blevet moderne uden 1864, men naturligvis tog politikken og kulturen farve af nederlaget. Dog var det ikke et fundamentalt brud på alle leder og kanter. Udviklingen var kommet uafhængigt af det,« siger Rasmus Glenthøj.

Selvom Rasmus Glenthøj ikke tildeler nederlaget i 1864 æren for det moderne Danmark, mener han stadig, at det har haft stor betydning.

»Det skal ikke forstås på den måde, at 1864 ingen betydning havde, for det har haft en stor betydning. Det var ikke her, den nationale udvikling gik igang, men det var her, man fik nationalstaten,« siger han.

1864 blev også inddraget i det kulturelle opgør og det moderne gennembrud. Rasmus Glenthøj mener, at det moderne gennembrud sandsynligvis var kommet uafhængigt af krigen, men at nederlaget blev brugt som en konstatering af, at romantikken var et overstået kapitel.

Læs også hos Videnskab.dk: 1864: Vi tabte krigen på undertal og overtro

Derudover fortæller Rasmus Glenthøj, at 1864 yderligere blev startskuddet for en forfatningskamp, der startede efter 1870, og som varede 30 år.

»Forfatningskampen splittede landet på kryds og tværs, og ifølge nogen bragte det næsten Danmark på rand af borgerkrig. Her blev 1864 brugt til at slå hinanden i hovedet både fra venstre- og højrefløjens sag,« siger han.

Læs mere om, hvad 1864 betød for Danmark ifølge Rasmus Glenthøj, i resten af artiklen på Videnskab.dk.

Se en video, hvor Rasmus Glenthøj fortæller om moderniseringen af Danmark her: