Forpligte eller forpligtige?

Spørgsmål: Hedder det ”forpligte” eller ”forpligtige”? Er der en betydningsforskel på ordene, og er man gammeldags hvis man ikke bryder sig om ”forpligtige” (og ”forpligtigelse”)? spørger Brian Hansen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Både verberne ”forpligte” og ”forpligtige”, og i øvrigt også substantiverne "forpligtelse" og "forpligtigelse", er med i Retskrivningsordbogen – så de er altså lige korrekte.

Nogle synes at det skærer i ørerne når de hører formerne "forpligtige" og "forpligtigelse", og de foretrækker i stedet formerne ”forpligte” og ”forpligtelse”. Men de udskældte former "forpligtige" og "forpligtigelse" har været med i Retskrivningsordbogen siden 1986. Ordene kom bl.a. med fordi der er tale om systematiske former.

Verber der begynder med "for " er en meget stor og uensartet gruppe på dansk, men et meget klart mønster udgør de verber der begynder med ”for-”, og som man kan kalde "gøre ordene".

"At gøre skøn" er fx det samme som "at forskønne". På samme måde kan man danne "forkorte" af "gøre kort", "forenkle" af "gøre enkel", "forurolige" af "gøre urolig" og "forpligtige" af "gøre pligtig". Der er altså tale om en helt regelmæssig form. Faktisk er det sværere at argumentere for ”forpligte” og ”forpligtelse”.

Brian Hansen spørger om der er en betydningsforskel på ”forpligte” over for ”forpligtige”, og det er der altså ikke. Det er kun formen der varierer.

Han spørger også om man er gammeldags når han ikke bryder sig om ”forpligtige”, og det kan man da godt sige eftersom det kun er siden 1986 at ”forpligtige” har været korrekt. På den anden side er det absolut ikke en ny form, for man har kendt ”forpligtige” siden 1527. Det samme gælder ”forpligtigelse”.
Endelig kan vi tilføje at ”bekræftige” og ”bekræftigelse” endnu ikke er godkendte former selvom det er gamle ord som også Holberg brugte – her er det stadig kun de korte former ”bekræfte” og ”bekræftelse” der er de korrekte former. Man kan ikke stille noget grammatisk forsvar op for ”bekræftige” og ”bekræftigelse”, som man kan for ”forpligtige” og ”forpligtigelse”.

(Kilde: Erik Hansen: ”Forpligt(ig)else”, i: Rigtigt dansk, Hans Reitzels Forlag, s. 94-95).