Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For 25 millioner år siden i New Zealand levede der pingviner på størrelse med små mennesker og med en krop designet til at fange fisk. Pingvinerne målte 1,3 meter og havde fladt bryst, smalt næb og lange, smalle svømmefødder.
Det viser et studie, hvor forskere fra New Zealand University of Otago har rekonstrueret skelettet på to nu afdøde arter af pingviner, skriver National Geographic.
Forskerne bag projektet har opkaldt de to pingvinarter ”Kairuku waitaki” og ”Kairuku Grebneffi”. Kairuku betyder ”dykker, der kommer tilbage med mad” på det oprindelige Maori-folks sprog.
For 25 millioner år siden – da pingvinerne levede – lå størstedelen af New Zealand under vand. Kun få øer lå over vand. Lave bølger rige med mad og beskyttelse ville have været ideelle forhold for pingvinerne.
Pingvinerne levede side om side med fire andre arter af pingviner, som alle levede af forskellige arter af fisk.
”Det faktum at de alle levede på de samme strande – det er ret utroligt,” siger Dan Ksepka, der er en af forskerne bag projektet.