Forfædre holdt harem

To fossilfund i Kenya tyder på, at teorierne om menneskets oprindelse skal revurderes. To forhistoriske menneskearter levede side om side. De udsprang ikke af hinanden, og så holdt de harem.

Sådan så Homo Erectus ud ifølge Nationalmuseet. Foto:Jan Jørgensen/ Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tidligere anså antropologer udviklingen af mennesket for at have været en linær progression. Det startede med Homo Habilis, gik over Homo Erectus og derfra op til det, vi kender som mennesket i dag. Men noget tyder på, at det ikke er helt korrekt.

To fossilfund ved Kenyas Turkana-sø, et kæbeben og et kranium, giver to nye faktuelle informationer.

Parallelløb

Kæbebenet stammer fra Homo Habilis og er dateret til at have siddet på et levende menneske for 1.44 millioner år siden. Det er 200.000 år senere end det ældst kendte fund af denne art, og dermed må Homo Habilis have levet side om side med Homo Erectus i hundreder af tusinder af år.

Homo Erectus menes at være opstået for 1.8 millioner år siden, og det kæmpemæssige overlap, der nu er tale om, kan praktisk talt udelukke den gamle teori: Homo Erectus udsprang ikke af Homo Habilis.

Et sådant parallelløb af to menneskeracer er dog ikke noget nyt. Gennem det meste af mennesket historie har der været flere menneskearter på banen samtidig. Kun siden neanderthalerne uddøde for 28.000 år siden, har der kun været én.

- I dag er menneskearten kun repræsenteret ved én art: os, siger dr. Frank Brown, en af forfatterne bag rapporten, til Timesonline.

Seksuelle præferencer

Det andet fund, en meget velbevaret øvre del af et kranium, fortæller noget om Homo Erectus' seksuelle præferencer. Kraniet er dateret til at have siddet på et menneske for 1.55 millioner år siden.

- Det er det mindste Homo Erectus-fund noget sted i verden, fortæller Fred Spoor, fra University College London til Timesonline.

Kraniet tilhører en voksen, næsten med sikkerhed, kvinde, og tyder på at kropsforskellen mellem mand og kvinde har været enorm dengang. Næsten samme forskel som størrelsesforskellen mellem kønnene ved moderne tiders gorillaer. Og herfra kan forskerne uddrage en sandsynlig teori.

Holdt et harem

Ved aber, hvor forskellen mellem kønnene er mindre, som for eksempel gibbonaben eksisterer i højere grad en art monogame leveforhold. Ved gorillaer derimod er manden mere dominerende og fører sit afkom videre ved at sikre sig, at kun han har ret til det.

Meget tyder altså på, at vores forfædre har ført et mindre harem-agtigt liv, hvor mænd, der har evnet at distancere sig fra andre har vundet flere kvinders gunst på én gang.

- Ved gorillaer, hvor hannen er meget større end hunnen, relaterer denne forskellighed sig til at have flere partnere. De nye kenyanske fossilfund tyder på, at dette, modsat den tidligere opfattelse, også kan have været virkeligheden for Homo Erectus, sagde, Susan Ant, New York University til Timesonline.

Læs mere om fundene her