Forestil dig en isterning, der er 11,6 kilometer høj

Alene Grønland indeholder så meget frossent vand, at det svarer til en isterning, der er 500 km bred, 500 km lang og næsten tre km højere end Mount Everest: 11,6 kilometer. Det siger sig selv, at så meget is har en enorm vægt. og smeltet det, får det betydning både for vandstanden, men også for den underliggende landjord.

Smelter indlandsisen, betyder det at en enorm vægt løftes af fjeldet under isen, som så vil begynde af hæve sig. Fold sammen
Læs mere

Det er overraskende, så mange følgevirkninger der er af global opvarmning.

Hvordan det påvirker eksempelvis floraen, faunaen, oceanerne, høstudbyttet og vejrsystemerne. Samt klodens store isdækkede områder.

Næsten alle ved, at talrige store gletsjere i bjergområder og ikke mindst i Grønland og Vestantarktis i større eller mindre omfang er i færd med at smelte. Hvilket langsomt – men med voksende hast – får niveauet i verdenshavene til at stige.

Men det er de færreste, der spekulerer over hvor meget potentiel smeltevand, det rent faktisk drejer sig om. Alene Grønland indeholder så meget frossent vand, at det alt i alt har et rumfang på 2.900.000 kubikkilometer. Det svarer til en isterning, der er 500 km bred, 500 km lang og næsten tre km højere end Mount Everest: 11,6 kilometer. Det er rundt regnet 20 gange mere vand, end der er i alle klodens floder og ferskvandssøer til sammen. Og så rummer Antarktis tilmed næsten ti gange mere is end Grønland.

Det siger sig selv, at så enorme mængder is har en tilsvarende enorm vægt. Hvilket samtidig har den konsekvens, at når isen i Grønland og på andre landområder smelter og løber ud i havet, kommer området på en gigantisk slankekur.

Slankekuren kan måles ved hjælp af tyngdemålinger fra satellitter. De giver et ret præcist mål for vægten eller rettere massen af udpegede landområder. På den måde har man beregnet, at Grønland i de senere år er blevet et sted mellem 200 og 400 milliarder ton lettere. Om året.

Til sammenligning vejer al vandet i EUs største sø, Sveriges næsten sjællandstore Vänern, lige omkring 150 milliarder ton.

Den evige slankekur eller vægtfrigivelse er ikke uden konsekvenser, selv når man ser bort fra den støtte stigning i havniveauet. Når den gigantiske isklump smelter over Grønland, knager og brager det i grundfjeldet nedenunder. Det løfter sig som en fyldig skumgummimadras, hvorfra en overvægtig person begynder at stå op.

Resultatet er ærefrygtindgydende. Visse steder hæver Grønland sig med hele tre cm om året, viser GPS-målinger. Og hævelsen ser ud til at accelerere. Det indebærer, at der vil være havne i Grønland, som man ikke vil kunne sejle ind i om få årtier. For om 100 år vil hele kysten og dermed også den nærliggende havbund have hævet sig med måske tre eller fire meter.Helt vildt bliver det, hvis man forestiller sig, at hele den op til 3.000 meter dybe indlandsis smelter. Så vil det ifølge modelberegninger kunne generere en grønlandsk landhævning på hele 1.000 meter om X antal tusind år.

Dermed vil verdens største ø blive endnu større og mægtigere, idet enorme mængder havbund ud for den nuværende kystlinje på tilsvarende vis vil rejse sig af dybderne og helt op af havet.

Også i Island er de opmærksomme på fænomenet. Her viser aktuelle målinger, at den nordatlantiske ø på samme måde rejser sig med op til tre cm om året. Hvilket bl.a. skyldes afsmeltninger fra landets gletsjere, ikke mindst Europas største af slagsen: Vatnajökull.

Og vender vi blikket mod Antarktis, er vægten af isen så kolossal, at store dele af grundfjeldet dernede er mast flere kilometer ned under havoverfladen.

I Nordeuropa og Nordamerika har det længe været kendt, at landmasserne fortsat knager og brager som følge af den enorme vægtfrigivelse, der fandt sted ved afslutningen af den seneste istid.

Dengang, for mere end 12.000 år siden, var størsteparten af det daværende Danmark dækket af måske en kilometer is, der hastigt forsvandt. Det fik landet til at hæve sig – en landhævning, der fortsat finder sted. I de nordlige og østlige dele af Danmark hæver landjorden sig med op mod to millimeter om året, mens den er tæt på nul i det sydvestligste Jylland.

Det er relativt betryggende set fra en lokal klimasynsvinkel. Det indebærer nemlig, at dele af vores nation helt af sig selv vil kompensere for stigninger i havniveauet ved i nogen grad så at sige at hæve sig op over problemet.

Men i Grønland og ikke mindst Island er der grund til at frygte den vedvarende slankekur. Vægtfrigivelsen må nemlig forventes at lette spændinger i jordskorpen nedenunder, hvilket kan udløse jordskælv af en størrelse, man ikke er forvænt med i de egne af verden.

Dertil kommer, at det sydende og boblende Island risikerer flere og voldsommere vulkanudbrud i fremtiden.

Når isen smelter over vulkanerne under Vatnajökull, kan det blive endnu mere hedt og eksplosivt deroppe, end det allerede er i forvejen.

Hvilken kædereaktion vi som mennesker har sat i gang.