Forbrugerombudsmand: Seks måneders benlås er nok

De nordiske forbrugerombudsmænd vil have indført den danske model, hvor f.eks. mobilkøbere højst kan bindes i seks måneder, før de kan skifte til konkurrenten. Dansk Industri vil have et års binding i stedet.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe kan konstatere, at de højst seks måneder, hvor man kan være bundet til sit teleselskab, faktisk har gavnet konkurrencen og ikke ført til færre produkter. Foto: Linda Kastrup    Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Danskerne skal højst kunne bindes i et halvt år, når de køber mobiltelefon eller internetforbindelse, før de får mulighed for at skifte til konkurrenten. Det skal derfor ikke være »benlåsen« men derimod servicen, der sikrer, at kunderne bliver i butikken.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe foreslår sammen med sine nordiske kollegaer i en henvendelse til EU-Kommissionen, at det højst skal være muligt at binde nordiske kunder i seks måneder, uanset om de køber telefoni, internetforbindelse eller TV-programmer. Lige nu varierer bindingsperioderne - mindre elskværdigt i folkemunde kaldet »benlåsen« - i Norden mellem seks og 24 måneder. I Danmark er bindingsperioden dog maksimalt seks måneder.

God balance

»Lange bindingsperioder hæmmer konkurrencen og skaber tvister, hvis utilfredse forbrugere ikke kan komme ud af aftalerne. Det er derfor vigtigt, at aftalerne kan opsiges med et rimeligt varsel. De danske regler om bindingsperioder og opsigelsesvarsler sikrer efter min mening en god balance mellem på den ene side forbrugernes mulighed for at kunne finde en aftale, der svarer til det aktuelle behov, og komme ud af en aftale, der ikke lever op til forventningerne, og på den anden side den erhvervsdrivendes mulighed for at tilbyde et konkurrencedygtigt produkt,« siger Henrik Øe.

Bindingsperioderne blev indført, da teleselskaberne ydede store tilskud til nye mobiltelefoner. For at kunne sikre sig, at kunderne også blev i butikken længe nok til, at teleselskabet med rimelighed fik pengene hjem igen, blev SIM-kortene låst, så man ikke kunne skifte selskab før tid. I dag låses SIM-kortene ikke længere, og tilskuddene til nye telefoner er stort set afskaffet helt på grund af det store prispres i mobilkrigen.

Seksmånedersperioden gælder i Danmark kun for privatkunder; her må teleselskaber altså højst fastholde kunden i et halvt år, før man frit kan skifte til konkurrenten, hvis tilbuddet her er bedre. Erhvervsaftaler må dog godt strække sig over længere tid, hvad de typisk også gør.

Godt for priserne og flere produkter

»Vi har kunnet se, at konkurrencen øgedes, hvilket selvklart altid er til nytte for prisniveauet. Det har heller ikke ført til færre, nye produkter på markedet, hvilket branchen ellers advarede om,« siger Henrik Øe.

I Norge er der maksimalt et års bindingsperiode, i Sverige to år.

»I Norden er der i dag tre operatører, som dominerer markedet (svenske Telia, norske Telenor og danske TDC, red.). Det burde ikke medføre nogen problemer for disse selskaber at indføre seksmånedersreglen i alle nordiske lande, eftersom det åbenbart fungerer i Danmark,« siger den svenske forbrugerombudsmand, Gunnar Larsson.

ITEK: 12 måneder, tak

Dansk Industris branchesamarbejde inden for IT og telekommunikation, ITEK, kalder dog udspillet fra forbrugerombudsmændene i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island »uheldigt« og så hellere, at man i Danmark kunne udvide bindingsperioden til 12 måneder.

»Kortere bindingsperioder vil ikke fremme innovationen på telemarkedet. Tværtimod. Vi ville hellere, at vi i Danmark gav mulighed for bindingsperioder på niveau som i Sverige. Det ville skabe mere forudsigelighed for teleselskaberne, der så ville have mulighed for at lave langsigtede investeringer til gavn for kunderne,« siger Christian Hannibal, politisk konsulent i ITEK.

Han mener, at forudsigeligheden ville betyde lavere priser.

»Derfor ville det være godt, hvis teleoperatørerne fik mulighed for f.eks. at tilbyde kunderne 12-månederskontrakter, hvis kunden ønsker det,« tilføjer Christian Hannibal.