Forbrugergruppe: Nallerne fra folks web-data

Data om web-adfærd er private og må ikke bruges til annonceformål. Det mener en forbrugergruppe, de vil forsøge at få forbud mod indsamling af web-oplysninger.

Du ved ikke, hvem der overvåger dig på nettet... Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved du, hvem der kigger på dig, mens du læser denne artikel ?

Sandsynligvis ikke - men overvågning og indsamling af folks webadfærd er blevet ganske normalt og så veludbygget, at det nu er nødvendigt med decideret opstramning af lovgivning på området.

Det mener en gruppe af forbrugerorganisationer, der kalder sig Trans-Atlantic Consumer Dialogue, som nu opfordrer både de amerikanske og europæiske myndigheder til at gribe ind mod fænomenet behavorial advertising, der netop baserer sig på overvågning af brugernes adfærd.

Behavorial advertising - eller reklamer, rettet mod netop din specifikke adfærd - har været et varmt emne i reklamebranchen i en årrække. Og diskussionen er ganske nuanceret, fordi forbrugerne i visse tilfælde faktisk kan have glæde af fænomenet.

Den særlige reklametype kan for eksempel bruges til at vise dig reklamer for sko eller cykler, hvis din adfærd på nettet viser, at du ofte klikker på nyheder og andet materiale om netop sko og cykler. Men også data om langt mere følsomme emner som psykiske sygdomme, aborter eller seksualitet kan samles op.

Ifølge TACD forsøger reklamebranchen at gøre denne slags oplysninger om folks adfærd til ikke-private, hvorved de falder uden for de stramme regler om persondatabeskyttelse, som gælder i blandt andet EU.

Allerede onsdag mødes den såkaldte artikel 29-gruppe under EU, der også har det danske Datatilsyn som medlem, til et møde om emnet og TACD presser på for at få EU til at forkaste ideen om, at lade reklamebranchen regulere sig selv.

I øjeblikket  skal websites gøre opmærksomme på, hvis de sporer folk via cookies - men påbuddet fra EU har fået skarp kritik.  Aktører i reklamebranchen har derfor foreslået at advarsler kan ske via en mærkning, som dog dels kan være let at overse, og som meget få klikker på. Det viser tidligere erfaringer fra USA, forklarer TACD.

Derfor efterlyser TACD globale standarder for beskyttelse og indsamling af folks personlige oplysninger, og omfattende undersøgelser af det, som TACD kalder for "trusler mod forbrugernes privatliv", men som reklamebranchen altså anser for at være en måde at gøre annoncer mere relevante for forbrugerne.

Opråbet til både de amerikanske og europæiske myndigheder kommer i forbindelse med en ny bølge af opmærksomhed omkring de privatlivsproblemer, der følger med et aktivt liv i den digitale verden.

Tidligere på året lovav EU l mod brug af cookies (små stykker kode, som websider gemmer på brugernes harddiske) til indsamling af oplysninger om brugernes adfærd, og det er blandt andet i kølvandet på  denne debat, at forslaget om den omdiskuterede mærkningsordning er kommet på banen.

Cookies er dog kun en blandt mange eksempler på indsamling af personlige data, og tidligere er det kommet frem, at flere smartphones indsamler forskellige oplysninger om folks gøren og laden og sender data tilbage til producenterne.

Eksempelvis er Googles trafik-service, hvor man kan se trafiksituationen på de danske veje en service, der kan lade sig gøre fordi folk med Android-telefoner tillader telefonen at registrere data om brugeren og rapportere det anonymt tilbage til Google.

Netop denne type data - altså data om folks geografiske opholdssteder der videresendes fra mobiler automatisk og uden at brugerne får mulighed for at godkende det - har tidligere fået EUs artikel 29-gruppe til at råbe vagt i gevær.

Tidligere i dag kunne b.dk rapportere, at også det sociale netværk Facebook skal stå skoleret overfor flere europæiske datatilsyn og forklare, hvad de egentlig gør med alle de data, de indsamler om folk. I Tyskland har datatilsynet i en enkelt delstat ligefrem forbudt offentlige myndigheder at bruge Facebooks velkendte 'Like'-knap, da det er usikkert hvad den præcist indsamler og hvordan oplysningerne bruges.

I denne sag har Facebook dog oplyst, at selskabet selv mener at overholde alle de regler, der gælder i EU.

Forvirringen om private selskabers ret til at indsamle oplysninger om brugerne har dog indtil videre ført til, at brugerne er nødt til selv at tage hånd om deres privatliv på nettet. Det har skabt basis for en bunke af såkaldte plugins til browsere, der kan forhindre websider i at overvåge brugeren. Mest kendt er Ghostery, der tilmed er gratis - og så hjælper det i øvrigt at slå cookies fra i browserens indstillinger.

Flere nyere internetbrowsere har i dag indbygget en såkaldt anti-sporingsindstilling, også kendt som "do not track"-knappen, men denne knap forhindrer ikke overvågning, men anmoder blot websites om at lade være.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!