For første gang: Instrument måler skælv på en anden planet

Jorden er ikke den eneste planet, der kan skælve. Den røde planet kan også. Det viser verdens første måling af et marsskælv.

Det ret svage skælv på Mars blev opfanget af NASAs InSight-instrument, der landede på Mars i november i fjor. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/JPL / HANDOUT

Det var ikke et jordskælv. Det var et marsskælv - og dermed det første skælv, der nogensinde er registreret på en anden planet end Jorden.

Målingen blev foretaget af NASAs marslander InSight 6. april i år, og rystelsen var så svag, at en astronaut deroppe næppe ville have bemærket det.

Her på Jorden ville en seismisk »begivenhed« i den størrelsesorden formentlig lade sig registrere som et uhyre beskedent skælv med en styrke på 1 eller 2 på den gamle Richterskala. Men det seismiske signal blev opfanget af et dedikeret instrument på InSight, der landede på den røde planet i november i fjor.

»Endelig« et bevis

»Vi har ventet i måneder på et signal som dette. Det er utroligt spændende, at vi endelig har bevis på, at Mars stadig er seismisk aktiv,« siger den franske seismolog Philippe Lognonné til NASAs hjemmeside.

Formålet med InSight er at opnå væsentlig mere detaljeret viden om det indre af Mars - en indsigt, man først og fremmest opnår ved at analysere, hvordan bølger fra seismiske begivenheder forplanter sig gennem planeten.

Desværre var rystelsen 6. april for svag til, at den for alvor kan anvendes til det formål, og det har heller ikke været muligt at afgøre, om miniskælvet skyldtes bevægelser i planetens indre, eller om det eventuelt skyldtes et mindre meteornedslag.

På de seks Apollo-missioner til Månen frem til december 1972 opsatte astronauterne seismiske instrumenter, der dokumenterede, at også Månen kan ryste - tilmed i helt op til en time ad gangen. Her er Apollo 17-astronauten Harrison H. Schmitt i færd med at undersøge en gigantisk klippeblok, der i tidernes morgen er rullet ned ad en kraterskrænt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA.

Til gengæld minder skælvet til forskernes overraskelse en del om skælv, der er registreret af tilsvarende instrumenter på Jordens måne.

I årene 1969 til 1972 opsatte Apollo-astronauter fem seismiske instrumenter på Månens overflade, som registrerede tusindvis af måneskælv, indtil det sidste instrument holdt op med at fungere i 1977.

Måneskælvene viste sig generelt at være mindre kraftige end dem, vi kan opleve på Jorden. Til gengæld kan rystelserne fra måneskælv vare i helt op til en time, hvor jordskælv kun sjældent varer længere end et minuts tid.

Her på Jorden skyldes langt de fleste skælv den såkaldte pladetektonik, der kan skabe pludselige og voldsomme ryk i de kontinentalplader, som Jordens oceanbund og landmasser hviler på.

Hverken Mars eller Månen har pladetektonik, så der skyldes skælv - foruden meteornedslag - efter alt at dømme først og fremmest stresspåvirkning fra temperaturkontraster. Desuden menes visse måneskælv at kunne blive udløst af tidevandskræfter forårsaget af Jordens voldsomme massetiltrækning.

InSight-landeren har en forventet levetid på to år, så håbet er, at den i fremtiden kommer til at registrere flere og helst lidt større marsskælv, som kan give ny viden om planetens indre.