FN kræver stop for masseovervågning

193 lande bakker op om kravet om beskyttelse af folks privatliv på nettet.

Antigua og Barbudas ambassadør, John W. Ashe, er præsident for den 68. generalforsamling i FN, som onsdag vedtog at tage afstand fra masseovervågning. Foto: FN Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FNs generalforsamling har enstemmigt bakket et tysk-brasiliansk krav om beskyttelse af privatlivet i den digitale tidsalder op.

Tyskland og Brasilien gik sammen om resolutionsteksten, efter at det blev afsløret, at begge landes statsoverhovedet gennem længere tid var blevet aflyttet af den skandaleramte, amerikanske efterretningstjeneste NSA, hvis massive overvågning er kommet frem gennem tophemmelige dokumenter, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden har offentliggjort.

Ret til privatliv

FN-resolutionen kræver beskyttelse af retten til privatliv mod ulovlig overvågning. Den »stadfæster, at samme rettigheder, som folk har offline, skal også beskyttes, når de er online, herunder retten til privatliv«.

Samtidig udtrykker den dyb bekymring over »den negative effekt«, som ulovlig overvågning kan have på håndhævelsen af menneskerettighederne, »især når den sker i massiv omfang«.

Resolutionen nævner ingen navne på hverken lande eller efterretningstjenester.

Beslutningerne fra generalforsamlingen er ikke juridisk bindende men har dog politisk vægt, fordi de udtrykker en global holdning til en sag.

Kørte på automatpilot

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry har tidligere erkendt, at NSAs overvågninger har kørt på automatpilot i flere tilfælde, og præsident Barack Obama modtog onsdag i denne uge en rapport fra et nedsat panel, som bl.a. mener, at før USA indgår i aflytninger af udenlandske ledere, skal det undersøges, om der er andre måder at opnå den nødvendige information på. Den 300 sider lange rapport fra panelet rummer 46 anbefalinger til ændringer og begrænsninger af efterretningstjenesternes arbejdsmetoder, og dem skal Obama tage stilling til straks efter årsskiftet.

Topchefer fra de største amerikanske teknologigiganter mødtes tirsdag med Obama og vicepræsident Joe Biden for kraftigt at anbefale, at den massive overvågning stopper nu. Dagen før havde en amerikansk dommer sagt, at den massive indsamling af data er i strid med forfatningen.

Edward Snowden har fået politisk asyl i Rusland indtil juli 2014 efter afsløringerne.

Tillid til onlinetjenester styrtdykker

De mange afsløringer har fået tilliden til offentlige onlinetjenester til at styrtdykke i Tyskland, som gennem aflytningen af kansler Angela Merkels personlige mobiltelefon i særlig grad har været ramt af NSAs grænseoverskridende aktiviteter.

67 procent af de adspurgte tyskere svarer, at mangelen på datasikkerhed direkte får dem til at holde igen med at bruge de offentlige nettjenester som f.eks. selvangivelser. For et år siden var det kun fire procent, der var tilsvarende bekymret.