Flest udviklingslande vil have et frit internet

Et frit internet uden censur er vigtigt for borgerne, mener de fleste udviklingslande. Samtidig er flere lande i verden kendt for at blokere for adgange til bestemte internettjenester, og eksperter og internetaktører frygter mere blokering i fremtiden.

Læs mere
Fold sammen

Internettet skal da ikke censureres. Det er den mest udbredte holdning generelt til internettet fordelt på lande i verden, hvoraf de fleste er enige i, at det er vigtigt, at borgerne har adgang til internettet uden myndighedernes indblanding.

Det har det amerikanske analysefirma Pew Research Center fremhævet tidligere i år på baggrund af en analyse foretaget blandt 21.847 personer i 24 vækst- og udviklingslande sidste år.

»Støtte til internetfrihed er især stærk i lande, hvor en høj procentdel af befolkning er online,« lyder det fra Pew Research Center, der henviser til, at det for de fleste lande i analysen gælder, at unge mennesker især er tilbøjelige til at anse et frit internet som en prioritet.

For nylig har en række eksperter og aktører fra internetverdenen i en større analyse fra Pew Research da netop også udpeget frygten for mere blokering som en af de største trusler for fremtidens internet.

Analysefirmaet berører for tiden fremtidens internet i projektet »Digital Life 2025« ud fra en række emner - og har hentet svar fra 1.400 eksperter og andre aktører med interesse i internetmiljøet give deres bud på fremtidens adgang til og deling af online indhold.

Blandt respondenterne bliver der givet udtryk for, hvordan flere lange forsøger at regulere internettet - blandt andet ved at overvåge eller blokere for brug af dele af det som svar på, at det er blevet anvendt til at protestere over forhold i landet.

Her henvises til lande som blandt andre Egypten, Pakistan og Tyrkiet som lande, der har blokeret for adgang til dele af internettet med henblik på at kontrollere informationer, der opfattes som trusler mod landets styre.

»Presset mod en balkanisering af det globale internet vil fortsætte og udvikle nye usikkerheder. Og regeringer vil blive dygtigere til at blokere adgang til uvelkomne sider,« svarer Paul Saffo, der er administrerende direktør for analysevirksomheden Discern Analytics og lektor ved Sandford University i USA.

Netop det frie internet - eller manglen på samme - er i høj grad igen blevet et debatemne over det seneste års tid, hvor den ene datasag efter den anden for alvor har skabt debat om magten på internettet. Sagerne har vist, hvor stort omfanget af dataovervågning er. De har udbredt forståelsen for, at der indsamles et væld af data til kommercielt brug på internettjenesterne. De har vist, at der er lande i verden, som vil forsøge at lukke internettjenester, hvis de understøtter deling af »upassende« holdninger. Og de har fortalt, at både menneskelige fejl og brodne kar kan sende private data i forkerte hænder.

På flere planer kæmper både lande, private virksomheder og organisationer om at få større indflydelse på reguleringen af internettet - og magten over det, mens de seneste måneder har vist flere eksempler på, at der stadig er lande, som blokerer for borgernes adgang til dele af internettet.

Tidligere i år var det Tyrkiets blokade af Twitter, der skabte bekymring i internetverdenen, mens eksempelvis Rusland og Kina er kendt for generelt at lukke for brugen af forskellige internettjenester. I den forløbne uge lød det dog, at kinesere igen kunne benytte internettjenesten Google. Men det blev kun for en kort stund, idet interessegrupper mod censur på nettet allerede fredag begyndte at berette om forstyrrelser af brugen af tjenesten. »Forstyrrelsen« af adgangen til Google begyndte ifølge nyhedsbureauet Reuters allerede op til 25-årsdagen for Folkets Befrielseshærs brutale nedkæmpelse af ubevæbnede demonstranter i Beijing natten til 4. juni 1989.

Den skarpe kontrol med internettet opretholdes fortsat for at stå klar til at imødegå ethvert tegn på uenighed eller opfordringer til at gå imod landets regering, skriver Reuters, der henviser til, at den korte periode torsdag med uforstyrret adgang, kom samtidig med, at den amerikanske udenrigsminister John Kerry besøgte Beijing.

Andre internettjenester oplever ifølge Reuters ligeledes afbrydelse. Det gælder blandt andre den sydkoreanske beskedtjeneste Kakao Talk, ligesom amerikanske tjenester som det Yahoo- ejede Flickr og Microsofts OnlineDrive platforme, mens eksempelvis sociale netværk som Facebook, Twitter og videosiden Youtube har i årevis været blokeret i Kina.

I analysen fra den amerikanske analysevirksomhed Pew Research Center er de 24 analyserede lande rangeret efter, hvilke lande der støtter et ucensureret internet mest. Her ligger Venezuela øverst efterfulgt af Libanon, Chile, Egypten, Argentina, Brasilien og Mexico. Listen tæller 22 lande, der mener, at det er vigtigt, at borgerne har adgang til et internet uden myndighedernes indgriben, mens to lande ikke er enig i den udlægning. Blandt de lande, der prioriteret det lavest, er Pakistan sidst som nummer 22. I bunden men med en noget højere prioritet end netop bundproppen Pakistan ligger også Tyrkiet, Kenya, Tunesien, Indonesien og Uganda.