Fedtstof i blodet farligere for kvinder end for mænd

Kvinder med et forhøjet indhold af et bestemt fedtstof, triglycerid, i blodet har højere risiko for at dø eller få hjertelidelser end mænd med det samme indhold i blodet, viser undersøgelse. Der kan gå nogle år, før lægerne kan bruge den ny viden, siger de praktiserende læger.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//277/277822/277822_original.jpg'>Se i stort format</a><br> Fold sammen
Læs mere

Lægerne har fået et nyt redskab i kampen for at forebygge hjertesygdomme. Et fedtstof, triglycerid, i blodet kan fortælle dem, hvor stor risiko patienterne har for at udvikle hjertesygdomme som åreforkalkning og blodpropper. Jo mere af stoffet, der ruller rundt i årerne, desto større er risikoen.

Stoffet sladrer især om kvindernes udsigt til at få sygelige eller dødelige problemer med kredsløbet. Kvinder, der har et højt indhold af stoffet, har næsten 20 gange så høj risiko for at få en blodprop i hjertet som kvinder med et lavt indhold.

Også mænd har større risiko for blodpropper, åreforkalkning og dødsfald jo mere triglycerid blodet indeholder, men sammenhængen er mindre udtalt end for kvinder.

Sammenhængen mellem hjertelidelser og forhøjet indhold af triglycerid i blodet fremgår en ny stor dansk befolkningsundersøgelse, der i dag offentliggøres i lægetidsskriftet JAMA. Forskerne har gennempløjet data fra næsten 14.000 danskere i den såkaldte Østerbro-undersøgelse, som Hjerteforeningen støtter. Personerne har været fulgt siden 1976. Og data fra undersøgelsen viser, at knap 1.800 havde fået blodpropper, mens lidt under 3.500 fik åreforsnævringer og godt 7.800 er døde.

Danskernes undersøgelse understøttes i samme nummer af JAMA af en næsten lige så omfattende amerikansk undersøgelse. Også den viser en sammenhæng, når triglyceriden måles i blodet på ikke fastende, men ingen sammenhæng, når det gælder tal fra fastende.

Et par års ventetid
Men selvom lægerne med de to store befolkningsundersøgelser har fået ny viden om sammenhængen mellem fedt i blodet og hjertelidelser, er der et stykke vej til, at den ny viden kan omsættes i behandling og rådgivning hos de privat praktiserende læger. Næstformand i De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henrik Dibbern siger, at der kan gå et par år fra ny viden dukker op, til den er direkte anvendelig ude i hos lægerne.

»Der er lang vej, fra vi ser de første resultater til lægerne kan bruge dem i deres daglige arbejde. Lægerne skal vide, hvem der er i risikogruppen, og de skal vide, hvilken gevinst de får ud at behandle dem. Når der kommer ny viden på bordet, bliver den vurderet af speciallægernes selskaber, der så kan udarbejde nogle anbefalinger til, hvordan de praktiserende læger skal bruge den ude i virkelighedens verden,« siger Henrik Dibbern.

Han peger på, at der løbende kommer ny viden om risikoen for hjertesygdomme og nævner godt og dårligt kolesterol samt undergrupper af kolesterol som eksempler.

Uanset, hvordan lægerne opfanger risikoen for hjertelidelser, findes den grundlæggende årsag ofte i livsstilen. Blandt de store risikofaktorer er især tobaksrygning, men også mangel på motion og fed kost.