Fastnettelefonen er på vej helt ud af røret

Det kan slet ikke betale sig. Alligevel har en million danskere stadig en fastnettelefon, men de bliver færre og færre. Det er slut med at ringe til et sted – nu ringer man i stedet til folks lommer og tasker.

De fleste danskere foretrækker at have deres telefon på sig. Kun en million danskere har i dag en fastnettelefon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

For nogen kunne det lyde som den rene drøm: Man hører aldrig fra svigermor, for hun ringer altid til ens kone – fordi familien ikke længere har en fastnettelefon, som man selv kan komme til at tage og få hende i røret.

Den ægte, gamle fastnettelefon dør nemlig langsomt, men støt ud. Under hver fjerde dansker har i dag en fastnettelefon, og alene fra juni 2011 til juni 2012 lagde 13,3 procent af danskerne fastnetrøret på for sidste gang. Og siden er det formentlig dykket ned under den ene million.

Mobiltelefonen har overtaget, og vi ringer ikke længere til et sted, hvor den, der nu tilfældigt er hjemme i husstanden, tager telefonen. Tilbage i sommeren 2005 havde 2,5 millioner danskere en fastnettelefon.

»Fastnettelefonens rolle er egentlig meget underkendt. Den har og har haft stor betydning, netop fordi den ikke er en personlig telefon, men hele familiens telefon – den man bruger, når hele familien inviteres til konfirmation eller barnedåb,« siger teleanalytiker Torben Rune, direktør i rådgivningsfirmaet Netplan.

»Men rollen som fuldstændig fast bestanddel af enhver husstand er ved at være passé. Nu har mobiltelefonen overtaget. Men faktisk findes der ingen undersøgelser af, hvem der bruger fastnettelefonen i dag. Min mistanke er dog, at det netop ikke er pensionister og studerende – de kan faktisk godt finde ud af at skifte. Det er snarere midaldrende ægtepar, som holder fast, fordi de har for travlt med andre ting, ligesom mange tror, at de ikke kan få fast bredbånd uden samtidig at have et fastnetabonnement,« siger Torben Rune.

Dovenskab og vane

Det er TDC, Danmarks største teleselskab, der sidder på markedet. 79,3 procent af alle fastnetkunder »bor« hos TDC, som ejer det landsdækkende fastnet og har pligt til at levere en fast linje i selv den fjerneste afkrog af Danmark – til samme pris overalt. Og det tjener TDC stadig godt på.

I 2012 omsatte TDC for 3,75 milliarder kroner på fastnet i Danmark med en bruttoavance – eller bruttofortjeneste – på 3,38 milliarder kroner. Og rent faktisk kommer halvdelen af pengene fra erhvervslivet.

»Ofte skyldes det magelighed i kombination med dovenskab, at vi stadig har fastnettelefonen, ligesom vi holder fast i samme bank og tanker på samme benzintank. Med de senest udmeldte prisstigninger fra TDC, hvor minutprisen på opkald fra fastnet til mobil fra 1. april stiger fra 0,87 til 1,00 kroner, kan det slet ikke betale sig på nogen mulig måde. Det vil altid være dyrere at bruge fastnettelefonen,« siger Torben Rune.

Men lige så let private kan skille sig af med fastnettelefonen, lige så bøvlet kan det være for erhvervskunder, som både har fortrykte papirer, visitkort og reklamer – men også avancerede omstillingsfunktioner, som ifølge Torben Rune »kan være et helvede at lægge om til mobiltelefoner«.

Meget store firmaer har callcentre og teknisk indviklede løsninger på fastnettet, og mange mindre virksomheder og butikker har fundet det lettest at samle telefoni, netforbindelse og f.eks. betalingsautomater i ét stik, selv om det kan være en dyrere løsning.

Alarmer binder

Endelig er mange alarmsystemer – nødkald, olietørmeldealarmer og tyverialarmer – bundet til fastnetlinjer. Det rammer mange ældre.

»Mange af de ældste ældre er tvunget til at have fastnettelefon, fordi nødkald til kommunen, hvis man f.eks. falder, er bundet til fastnettelefon. Så der er stadig en gruppe, som ikke har mulighed for at sige nej tak, selv om TDC bliver ved med at hæve priserne,« forklarer pressemed­arbejder Michael Andersen fra Ældresagen, som flere gange har opfordret til, at man udvikler mere fleksibel teknologi – eller at kommuner dækker ekstraudgifterne til telefonlinjen.

Mange føler en tryghed ved, at man kender nummeret, som dog kan flyttes med til en mobiltelefon, der har sit eget nummer.

»Og så er der jo stadig områder i Danmark, hvor mobilforbindelserne er så dårlige, at man ikke kan bruge mobiltelefoner. Og der bor mange ældre i disse yderområder,« siger Michael Andersen – der ikke selv har fastnettelefon.

En undersøgelse fra Ældresagen viste allerede i 2009, at 96 procent har en mobil­telefon, men at 67 procent oftere brugte fastnettelefonen.

»Den virker hver gang«

En af de trofaste fastnetabonnenter er 46-årige Timo Jensen, major i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste og regionsrådsmedlem i Region Sjælland for Venstre:

»Jeg har fastnettelefon, fordi den virker hver gang, jeg tager røret. Der er altid strøm på, og dækningen er god. Den har selvfølgelig også ulemper, for det er svært lige at gå for sig selv, hvis man skal tale privat. Andre ringer mere til os, end vi ringer til dem. Vi ringer for 15-20 kroner i kvartalet, men vi modtager rigtig mange opkald på vores fastnet. Skal familie og venner specifikt have fat i mig, ringer de til min mobil, men vil de bare have fat i en i hjemmet, ringer de på vores fastnet,« forklarer han.

Timo Jensen har haft det samme fastnetnummer gennem ti år.

»Mit mobilnummer er derimod det fjerde eller femte, og det er besværligt at skulle fortælle familie og venner, at man nu igen har fået nyt nummer. Jeg har overvejet at skrotte fastnettelefonen på grund af prisen, men det virker ganske enkelt for bøvlet,« siger han.

Hos TDC koster det 134 kroner om måneden eller 1.608 kroner om året at have et fastnetabonnement. Oveni kommer så forbruget.

En del betaler også fortsat leje til TDC af gamle fastnettelefoner, som man tidligere ikke kunne købe, men lejede af teleselskabet.