Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Står det til Facebook, skal det være slut med at taste lange og snørklede kontonumre ind på smartphonens klejne skærm, når du handler varer på mobilen. Det sociale medie er nemlig i gang med at teste ny funktion, der kæder dit dankort sammen med din Facebook-konto.
Det bekræfter Facebook over for Wall Street Journal.
Facebooks nye betalings-initiativ vil sætte firmaet i direkte konkurrence med den amerikanske tjeneste PayPal, som er ejet af eBay. PayPal er en e-handelstjeneste, der lader brugeren betale for varer og overføre penge i e-handler. Både fra computer og smartphone.
Det er det marked, Facebook nu også vil ind på. I første omgang er det kun den amerikanske tøjbutik JackThreads, der vil tage imod Facebook-betalingen. Som med andre af selskabets nye tiltag, vil der ske en gradvis udrulning, hvor man tester funktionen. Derfor er det også uvist, hvornår tjenesten eventuelt vil dukke op herhjemme.
Facebooks nye betalingsmulighed vil samtidig være en pendant til konkurrenten Google, der har sin egen mobile betalingstjeneste, Google Wallet. En tjeneste, som er blevet kritiseret, fordi den er blevet hacket op til flere gange.
Facebook begynder at teste funktionen i næste måned.