Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sagen om Facebook og de europæiske ansigter er nu nået til vejs ende. Det sociale medie har rettet ind og slettet en stor database med såkaldte biometriske data - altså meget nøjagtige oplysninger og analyser af brugernes udseende. De mange data er blevet løbende indsamlet af det sociale netværk uden at spørge brugerne om lov først, og der har flere gange været rejst tvivl om hvad der præcist foregik under kølerhjelmen hos det amerikanske firma.
Facebook har været under hård beskydning fra de strikse datatilsyn i både Irland og Tyskland, der begge reagerede prompte overfor selskabets auto-tag-funktion, der blev lanceret sidste år.
Funktionen syner ellers ganske smart ved første øjekast: Når man en gang er blevet 'tagget' på det sociale medie, analyserer Facebook automatisk ens ansigt på billedet og gemmer oplysningerne. Derefter kan Facebook automatisk tagge nye billeder af brugeren, baseret på de oplysninger, der ligger i databanken.
Ikke spurgt om lov
Problemet med databanken var, at Facebook ikke havde spurgt brugerne om lov til at indsamle og gemme oplysningerne - og dermed havde brugerne ikke selv haft en mulighed for at vurdere og reflektere over, om de ønskede at have deres biometriske data arkiveret i en sådan database.
Derfor blev Facebook påbudt at stoppe med at indsamle yderligere data, og slette de data, der allerede var indsamlet. Det påbud har Facebook nu overholdt, bekræfter både det irske og tyske datatilsyn nu, ifølge IDG News Service
Mens der ikke er eksempler på at Facebook har misbrugt oplysningerne, skitserede Googles chef, Eric Schmidt for nylig i et interview i en anden sammenhæng, hvad softwareselskaberne kan bruge den slags data til. Schmidt forklarede, at overvågningskameraer på nuværende tidspunkt har en kvalitet, hvor man kan genkende og identificere stort set alle tilskuerne på fx. et stadion, alene ud fra eet billede i HD-kvalitet.
"Når først man har et sådant system, er det utroligt svært at slukke for det. Og det til trods for, at vi med moderne ansigtsgenkendelse kan identificere de fleste mennesker på gaden," sagde Schmidt, der kaldte det mareridt, når den slags billeder rammer internettet, fordi det er umuligt at slette det igen.
Se interviewet med Google-chefen, der altså udtaler sig generelt om ansigtsdata, ikke om Facebook, nedenfor.