Facebook og de andre skal forklare sig bedre

Det er brugernes ansvar at få læst betingelserne for internettjenester, når de accepterer dem. Men selskaberne skal også blive bedre til at oplyse om, hvad oplysningerne så bruges til, mener eksperter.

Foto: THOMAS COEX
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De dukker pludselig op igen. Billederne, de sjove historier eller måske et »like« til en kommentar, der er blevet delt i et socialt netværk for længe siden. Men uden forventning om, at de skulle få en tur til, dengang der blev klikket på »dele-knappen«.

Der er flere gange blevet blinket med advarselslamperne om, hvordan man kan komme til at dele lidt for meget på nettet.

Miseren skyldes ofte, at brugeren som så mange andre ikke har nærlæst, hvad der står i brugerbetingelserne om deling af indhold. Men i den seneste tid er der kommet skarpere fokus på, hvordan selskaberne anvender de data, som folk deler om alt mellem himmel og jord. Ligesom overvågningsskandalen i USA har givet ridser i brugernes tillid til onlinetjenester.

Kampen om privatlivet

Selv om det er brugernes eget ansvar at læse betingelserne, skal virksomhederne også blive bedre til at fortælle folk, hvad de faktisk siger »ja tak« til. Det vurderer partner i advokatfirmaet Kromann Reumert Pia Kirstine Voldmester, der er ekspert i lovgivning vedrørende databeskyttelse.

»Når folk sætter et flueben ved, at de har læst og accepterer brugerbetingelserne, er det deres eget ansvar, at de rent faktisk har gjort det. Det betyder dog ikke, at selskaberne kan bygge formuleringer ind i betingelserne, hvor brugere afgiver samtykke til alt muligt, og selskaberne så dækker sig ind under, at brugerne har accepteret dem. Indeholder betingelser samtykke til for eksempel videregivelse af oplysninger, skal det fremgå tydeligt dér, hvor fluebenet sættes. Men betingelserne er ofte svære at gennemskue for brugerne,« siger hun.

Den seneste tid har flere organisationer, som kæmper for brugernes privatliv på nettet, da også protesteret over internettjenesters brugerbetingelser og politikkers indhold. Ligesom brugerne selv også begynder at råbe op.

Det er i høj grad et spørgsmål om, hvordan de data, de deler via sociale tjenester, efterfølgende bliver anvendt kommercielt eller kan tilgås af andre, der har skabt kritiske spørgsmål og debat.

Samtidig har sommerens overvågningsskandale i USA, hvor den amerikanske efterretningstjeneste NSA blev afsløret i at have adgang til datalagre hos flere internationale internetselskaber, haft en afgørende effekt på brugernes tillid. Det forklarer et af de amerikanske selskaber, der selv flere gange har været i søgelyset hos datatilsyn i Europa for ændringer i brugerbetingelserne.

Fra Google var svenske Nicklas Lundblad, der er ansvarlig for public policy og gennemsigtighed, i den forløbne uge i Danmark til den årlige internetkonference »Dansk Internet Governance Forum«. Til Berlingske forklarede han, at skandalen har påvirket hele internettet, hvor brugernes tillid har lidt et knæk, som både internettjenester og myndigheder nu har en stor opgave med at få genskabt. Det skal ifølge Nicklas Lundblad ske gennem øget gennemsigtighed fra begge sider.

Voksende opgave

Derudover bliver der blandt brugerne skruet op for kravene om at få svar på spørgsmål.

»Vi publicerer et væld af informationer om de ændringer, vi foretager. Det gør vi på tværs af vores platforme og i officielle blogindlæg. Men det er ikke nok, og det tror jeg er gældende for alle internetselskaber. Brugere vil have spørgsmål besvaret og ikke nøjes med publicering af informationer. Det er en udfordring, som vi skal blive bedre til at håndtere, og som vi arbejder meget med,« siger Nicklas Lundblad og tilføjer, at opgaven blot vokser i takt med antallet af brugere, som ofte er meget individuelle i forhold til, hvad de har brug for.

For den enkelte bruger af en social tjeneste på internettet kan der være lang vej til de amerikanske selskaber, der typisk står bag de mest populære af slagsen. Derfor er både organisationer med fokus på at beskytte folks privatliv på internettet og datatilsyn oppe på mærkerne for at holde øje med selskaberne.

Forældet lovgivning

Hele diskussionen om, hvordan onlinetjenester anvender brugernes data – og hvilke krav man som bruger kan stille til dem – udfordres dog af, at lovgivningen på området ikke er blevet opdateret i årevis. Derfor arbejdes der eksempelvis på EU-plan på en databeskyttelsespakke. Dele af den går under betegnelsen »retten til at blive glemt«, fordi den blandt andet skal give europæiske borgere mulighed for at få slettet deres oplysninger helt og aldeles i onlinetjenester, hvis de ønsker det.

Lovpakken er blevet fremsat i begyndelsen af 2012, og siden er der kommet op mod 4.000 ændringsforslag. Lige nu arbejdes der på at samle dem i et sæt kompromiser, der skal forhandles gennem udvalget for borgerrettigheder i Europa-Parlamentet senere i år og efterfølgende Ministerrådet og EU-Kommissionen, inden et endeligt resultat vil kunne foreligge. Det forlyder da også, at det kan tage år, inden det sker.

Berlingske har bedt yderligere tre amerikanske selskaber bag sociale tjenester på internettet om et interview om, hvordan brugernes spørgsmål og bekymringer om brug af data, onlinerettigheder og privatliv på internettet har ændret sig – og hvad selskaberne kan gøre for at afhjælpe dem. Yahoo, LinkedIn og Facebook har imidlertid enten henvist til en række links om emnet, takket for invitationen, men afvist et interview eller slet ikke svaret på henvendelsen.