Facebook introducerer telefoni over nettet

Amerikanere med en iPhone har i dag fået muligheden for at ringe til deres Facebook-venner uden om teleselskabernes minutpriser.

Det er kun et døgn siden, Facebook lancerede en ny søgetjeneste. I dag følger de efter med en ny mulighed for at ringe via Facebook på sin iPhone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephen Lam
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De behøver end ikke at opdatere deres telefon. Fra den ene dag til den anden har Facebook givet alle sine iPhone-brugere en enkelt funktion, der gør det muligt at ringe til sine venner gratis, hvis de er på et wifi-netværk eller har ubegrænset data via deres abonnement - det såkaldte VoIP (Voice over IP).

Det skriver Appleinsider.com.

Funktionen minder om den, mange kender fra Skype. Men Facebooks konkurrent helt integreret i Facebooks system, og man har derfor direkte adgang til alle sine Facebook-venner.

Mark Zuckerbergs milliardvirksomhed har afprøvet telefonfunktionen i Canada i nogle få uger, inden de i dag lancerede den i USA. Facebook har planer om at lancere VoIP for europæiske brugere også, men der findes ingen tilgængelig tidsplan.

De nye muligheder kommer efter, at Facebook i USA for nyligt lancerede en såkaldt walkie-talkie-funktion, der giver brugerne mulighed for at indtale deres besked i stedet for at skrive den. Den lille talebid indgår chat-kommunikationen på Facebooks messenger-service sammen med billeder og tekst.

I Danmark kendes den funktion fra programmer som Voxer og HeyTell.