Facebook bliver afkrævet flere brugerdata

I løbet af årets første seks måneder har myndighederne rundt omkring i verden i alt henvendt sig til Facebook med 34.946 anmodninger om udlevering af data.

Det sociale netværk Facebook har modtaget 24 procent flere anmodninger fra myndighederne om udlevering af data om brugerne i første halvår 2014 sammenlignet med første halvår 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC

Internetselskaberne er som en reaktion på afsløringen af overvågningsskandalen i USA, der begyndte med de første Snowden-afsløringer i foråret 2013, begyndt at udgive såkaldte transparancy rapporter - eller gennemsigtighedsrapporter.

Det skal give verden et indblik i omfanget af anmodninger, der kommer fra myndighederne om udlevering af data og brugerne.

Det amerikanske internetselskab Facebook har netop offentliggjort sin seneste rapport, hvor der ifølge selskabet er sket en stigning i antallet af anmodninger på 24 procent i forhold til den første rapport, som Facebook udgav i slutningen af august sidste år.

I løbet af årets første seks måneder har myndighederne rundt omkring i verden i alt henvendt sig til Facebook med 34.946 anmodninger om udlevering af data. Det er en stigning på 24 procent i forhold til første halvår 2013. I den samme periode er mængden af indhold, som ikke er blevet udleveret med henvisning til lokal lovgivning steget med 19 procent, meddeler Facebook i rapporten.

»Som vi tidligere har meddelt, bliver hver eneste anmodning fra myndigheder gransket for, om den er tilstrækkeligt underbygget i forhold til vores betingelser og lovgivningen. Og vi sætter hårdt mod hårdt, hvis vi vurderer, at der er mangler, eller vi bliver mødt at alt for brede anmodninger,« lyder det i en kommentar til rapporten fra Facebook.

Offentliggørelsen af tallene kommer samtidig med, at det sociale netværk Facebook forsøger at bekæmpe myndigheder i retten i New York i en sag om krav om udlevering af data om op mod 400 personer. Det henviser Facebook selv til i kommentaren, hvor anmodningen beskrives som den mest omfattende, selskabet hidtil har modtaget - blandt andet fordi kravet går på udlevering af næsten alle data om personerne.

Det var i 2013, at retten i New York pålagde selskabet at udleverer omlysninger om 381 Facebook-brugere i forbindelse med efterforskning af en svindelsag. Det var dog kun 62 af dem, der senere blev sigtet, har BBC tidligere beskrevet.

Det skete, efter det sociale netværk måtte udlevere billeder, private beskeder, vennelister og kommentarer skrevet til dem på deres Facebook-»væg« samt andre oplysninger, der handlede om at bevise, at de i virkeligheden var raske, men høj sig syge.

Facebook fik tidligere på året opbakning fra flere andre internetselskaber som Google, Microsoft, Twitter, Dropbox, LinkedIn, Yelp, Pinterest, Foursquare og Tumblr i sagen, hvor Facebooks anke af ransagningskendelsen blev afvist.

Facebook beskriver nu afvisningen som et tilbageslag i kampen, men tilføjer, at selskabet fortsat kæmper aggressivt med en appel til en højere retsinstans for at få myndighederne til at returnere de data, der er blevet beslaglagt - og samtidig få erklæret ransagningen for ugyldig.

»Vi forventer, at sagen bliver afgjort i en appelret i New York senere i år,« skriver Facebook.
Kampen går især på at få opbakning til, at kendelsen er i strid med forfatningens bestemmelser om ytringsfrihed og beskyttelsen mod »urimelige ransagninger og beslaglæggelser« af folks private ejendele.

Andre internetselskaber som Google og Microsoft har tidligere på året meddelt, at de har stået i tilsvarende situationer og derfor har »en stærk interesse i at få løst spørgsmålene i denne sag«.

Flere internetselskaber udgiver for hvert halve år, hvor mange anmodninger de får fra statslige organer, domstole og lignende om oplysninger relateret til, hvordan en person har brugt deres ydelser.

Særligt over det seneste par år er selskaberne blevet mere ivrige efter at offentlige flere oplysninger om anmodningerne. Det er de blevet, efter den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden begyndte afsløringer af den omfattende overvågning, der foregår globalt.

De amerikanske selskaber har i den amerikanske lovgivning ikke ret til at videregive eksistensen af anmodningerne vedrørende den nationale sikkerhed. Og det gælder især retskendelser om brugerdata i relation til loven »Foreign Intelligence Surveillance Act«

Men flere af selskaberne har lagt pres på myndighederne oven på overvågningsafsløringer og har fået mulighed for at frigive lidt flere oplysninger om de data, de bliver anmodet om at udlevere. Og flere af selskaberne har da også opdateret deres politikker på området til en fast underretning af brugerne om myndighedernes anmodning om data, med mindre selskabet specifikt har fået forbud mod det at en dommer eller anden juridisk myndighed.

Tidligere på efteråret offentliggjorde internetgiganten Google sin seneste gennemsigtighedsrapport, hvori det fremgik, at selskabet i løbet af første halvår 2014 havde modtaget 31.698 henvendelser fra myndighederne om udlevering af data. Anmodningerne havde samlet vedrørt 48.615 brugere eller konti oprettet i Googles internettjenester.

Dermed var der tale om en stigning fra 27.477 i andet halvår 2013, hvor anmodningerne har vedrørt henholdsvis 48.615 brugere i 2014 og 42.648 brugere i 2013.

Rapporten opdelte ligeledes antallet af henvendelser fra myndigheder fordelt på lande, og her fremgik det, at selskabet havde modtaget 52 anmodninger fra Danmark i første halvår 2014 vedrørende 68 brugere/konti, mens antallet af anmodninger lå på 58 i andet halvår 2013 og vedrørte 65 brugere/konti.

Langt de fleste anmodninger kom fra USA, hvor Google er blevet mødt af 12.539 anmodninger i første halvår 2014, mens Tyskland er kom med 3.338 anmodninger, Frankrig med 3.002 anmodninger og Indien med 2.794.