Få danskere tager afstand fra piratkopiering

Syv ud af ti danskere mener, at det er ok at hente film og musik uden at betale for det.

Foto: JOERGEN JESSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Søren Fauli har fortalt os, at man ikke må tage piratkopier, så lader det ikke til, at budskabet er nået frem til alle danskere. Tværtimod.

Holdningen til piratkopierede underholdning er meget afslappet i Danmark.

Det viser en aktuel undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om danskernes moralbegreb i 2010.

Syv ud af ti danskerne mener, at det i en eller anden udstrækning er i orden at kopiere musik og film uden at betale for det. Den store gruppe danskere accepterer dog kun piratkopiering, hvis kopieringen udelukkende sker til eget brug

De adspurgte i undersøgelsen skulle svare på en skala fra 1 til 10, om det er ok at piratkopiere musik fra internettet til

eget brug. Cirka 30 procent svarede "1" og gav på den måde udtryk for, at det under ingen omstændigheder kunne accepteres.

Den resterende gruppe på 70 procent kan deles op i grupper, der i et eller andet omfang accepterer, at der finder kopiering sted.

50 procent svarede mellem 2 og 6. Gruppen har en skepsis over for piratkopiering, men synes altså ikke, at det er helt uacceptabelt. De sidste cirka 20 procent accepterer stort set eller fuldt ud piratkopiering.

Du må ikke tjene penge

Den repræsentative gruppe er også blevet spurgt, om det er ok at kopiere programmer.

Her finder man samme afslappede holdning som ved musik og film. Altså kun 30 procent, der tager decideret afstand fra det.

Det interessante er, at den holdning stort set er uændret siden siden 1997, hvor danskerne blev spurgt om det samme.

Forskningsenheden gætter på, at den konstante afslappede holdning til piratkopieret software hænger sammen med, at lovgivningen er uklar, og at der sjældent sker retsforfølgelse.

Danskerne bliver dog noget mere lovlydige, når man spørger dem, om det er ok at tjene penge på piratkopieret materiale. Tre ud af fire mener ikke, at det er ok at tjene penge på piratkopiering.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har set nærmere på, hvordan det generelt står til med danskernes moral og etik. Se hele publikationen her (pdf).

I undersøgelsen kan man for eksempel også læse, at det kun er en tredjedel af danskerne, der tager konsekvent afstand til forsikringssvindel.

Læs også: Musik-downloads i højere kvalitet