Europas eget GPS-system går i luften

De to første satellitter, som skal give mere nøjagtig navigation og også kunne bruges som nødhjælp, skydes op, så snart vejret bliver bedre.

Et tværsnit af den russiske Soyuz-raket med de to første egentlige Galileo-satellitter om bord. Illusration: ESA–J. Huar Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europas eget GPS-system når et væsentligt skridt nærmere, når en russisk Soyuz-raket sender de to første satellitter op. Dermed satser Europa på at bryde USAs dominans på GPS-navigationsområdet med et nyt system, som er langt mere præcist end det amerikanske.

Galileo er navnet, opkaldt efter den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei (1564-1642), og vil i sin endelige form bestå af 24 og måske helt op til 30 satellitter. Hver satellit vejer 700 kilo og sættes i kredsløb omkring Jorden.

Opskydningen sker fra den europæiske base i Kourou i Fransk Guyana og var planlagt til torsdag men er nu blevet udsat på grund af dårligt vejr i området.

Også krypteret kommunikation

Galileo har været undervejs i mere end ti år og medført økonomiske slagsmål i EU, som er primus motor i projektet til 10 milliarder euro, fordi man ønsker at gøre sig fri af det amerikanske GPS-system, der blev udviklet af forsvarsministeriet i Pentagon.

Signalerne fra Galileo vil være langt sværere at forstyrre end dem, som det amerikanske GPS-system anvender. Desuden vil Galileo-satellitterne have en krypteret kanal, som myndighederne kan bruge, fordi sikkerheden er i højsædet. Et særligt nødsystem til eftersøgninger og redningsaktioner er også en del af Galileo, så man på få sekunder vil kunne lokalisere f.eks. rejsende, sejlende og piloter, der sender signal om hjælp. Det kan i dag godt vare op mod tre kvarter med de nuværende systemer.

Hvor GPS-systemet kun kan udpege positionen med nogle meters nøjagtighed, skal Galileo kunne nå en nøjagtighed inden for en meter.

Klar til brug om nogle uger

Den første forsøgssatellit, Giove-A, blev sendt op i 2005 for at afprøve teknologierne. I 2011 og 2012 blev endnu fire satellitter sendt op for yderligere at teste systemet. Tre af dem virker endnu, efter at den fjerde i maj pludselig satte ud. Grunden til det er endnu ikke fundet i det europæiske rumagentur ESA, som står for hele projektet.

De to satellitter, som nu sendes til vejrs, er bygget i Tyskland og vil kunne være i drift om nogle uger, efter at de først er blevet afprøvet. Det er meningen, at de skal kunne bruges i løbet af efteråret. Inden nytår bliver endnu to satellitter sendt op.

I en rum tid endnu vil Galileo-systemet fungere sideløbende med GPS-systemet. Først fra midten af 2017, når alle mindst 24 satellitter er i brug, vil Galileo tage over. Nødhjælpssystemet vil dog allerede begynde at virke, når otte satellitter hænger klar.

Milliardkontrakt er på plads

Arianespace og det europæiske rumagentur ESA underskrev torsdag en kontrakt til 500 millioner euro eller 3,72 milliarder kroner i Kourou i Fransk Guyana om at sende endnu 12 Galileo-satellitter op med tre Ariane 5 ES-raketter. Det vil ske fra 2015 og frem til 2017, og hver raket vil have fire satellitter med sig.

Rusland bygger sideløbende sit Glonass-system op, mens også Indien og Kina er i gang med at skabe egne navigationssystemer.

GPS står for »Global Positioning System«