Europæerne er blevet 7.000 år ældre

Analyser af oldgamle tænder viser nu, at det moderne menneske udvandrede fra Afrika til Europa længe før hidtil antaget.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vores oldgamle forfædre nede i Afrika udvandrede til Europa flere tusind år tidligere, end man hidtil har antaget.

Det fremgår af to opsigtsvækkende forskningsresultater, der hviler på nye og avancerede analyser af nogle små rester af mennesketænder, som man har fundet i henholdsvis England og Italien.

Ifølge de nye analyser er tænderne fra England - et lille kæbestykke med tre tænder - mellem 41.500 og 44.200 år gamle. Endvidere udelukker analyserne, at der kan være tale om rester af neanderthalere - vores konkurrerende slægtning i datidens Europa.

Og undersøgelser af to bittesmå børnetænder fra Italien viser, at disse er mellem 43.000 og 45.000 år gamle.

Det rykker menneskets - Homo Sapiens' - ankomst til Europa op mod 7.000 år længere tilbage i tiden, end hidtil antaget og har igangsat spekulationer omkring, at det moderne menneske formentlig ankom her til kontinentet i mindst to uafhængige bølger.

De to betydningsfulde forskningsresultater, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, er også med til yderligere at sandsynliggøre, at neanderthalere og moderne mennesker rent faktisk levede side om side over store dele af Europa.

Neanderthalerne uddøde for ca. 30.000 år siden, men genetisk forskning har tidligere fastslået, at der i Mellemøsten har været en vis udveksling af arvemateriale mellem de to arter, altså seksuelt samkvem.