EU-kommissær: Der kommer ikke en ny logning

Justitskommissær Cecilia Malmström forventer, at EU-kravene til logning af tele- og internettrafik, som tirsdag blev erklæret ugyldige af EU-Domstolen, er fortid. Den danske regering er under kraftigt pres, for Danmarks overvågning går langt videre end EUs krav.

Den svenske justitskommissær Cecilia Malmström, som selv oprindelig stemte imod EUs logningskrav, forventer ikke, at EU gør videre, efter at EU-Domstolen erklærede hele grundlaget for den omfattende også danske logning ugyldigt. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens presset på den danske regering for at få ændret eller helt fjernet den omfattende overvågning af danskernes tele- og internettrafik vokser, vil EU formodentlig helt droppe at komme med et nyt direktiv, efter at EU-Domstolen tirsdag erklærede de gældende EU-krav for ugyldige.

Det siger EUs justitskommissær, svenske Cecilia Malmström.

»EU-Kommissionen lægger antageligt ikke et nyt forslag til datalagringsdirektiv frem efter det, der blev fældet i EU-Domstolen. Datalagringsdirektivet har britster, og EU-Domstolens indvendinger ligner dem, jeg selv havde i min tid i Europaparlamentet. Da stemte jeg imod, men Sverige var vedholdende under den tidligere regering,« sagde Cecilia Malmström tirsdag ifølge Dagens Nyheter.

Overvågning er eksploderet i omfang

Hun har som justitskommissær ansvaret for, hvad der nu skal ske.

»Nu findes datalagringsdirektivet ikke længere, og vi må overveje, hvad der skal træde i stedet. Men antageligt kommer der ingenting,« siger hun.

EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs højeste juridiske myndighed, skrottede tirsdag ved en dom logningsdirektivet fra 2006. Dermed falder hele grundlaget for den omfattende overvågning, som den danske regering under daværende justitsminister Lene Espersen (K) satte i gang 15. september 2007, bort. Danmark har godt nok i som logningsbekendtgørelse præciseret nogle af de krav til omfang og gemmetid, som domstolen kritiserer EU-direktivet for at mangle, men Danmark har på andre områder en langt mere omfattende logning, end EU hidtil har krævet. Det har de europæiske datatilsyn tidligere påpeget, uden at der er sket spor. Skiftende justitsministre har gang på gang udskudt en revision af kæmpeindsamlingen af data.

Minister kaldt i samråd

I 2013 blev der gemt 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet - svarende til 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger overhovedet. Det er over 40 gange mere, end hvad man oprindelig forventede at samle ind. Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt 50 millioner kroner at holde i luften.

Enhedslisten har kaldt justitsminister Karen Hækkerup (S) i samråd for at få standset logningen, som der er politisk flertal i Folketinget for at ændre, og som både jurister og erhvervsliv også kræver ændret eller standset.

Amnesty International kalder direkte dommen for skelsættende.

»EU-Domstolens afgørelse er en stærk anerkendelse af retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger i den digitale tidsalder. Dommen understreger, at menneskerettighederne er fast forankret som en grundpille i EUs charter. Samtidig rejser den spørgsmålet om, hvad de danske politikere skal stille op med den særlige internetlogning, som går endnu videre end EUs ulovlige telelogningsdirektiv. Amnesty har i flere år forsøgt at få ændret loven af hensyn til privatlivets fred og risikoen for vilkårlig overvågning og lagring af personfølsomme oplysninger. Med den skelsættende EU-dom kan regeringen ikke længere gemme sig bag EU. Den må i gang med at undersøge, hvordan de danske regler skal rulles tilbage,« siger redaktør og pressechef i Amnesty Internationals danske afdeling, Ole Hoff-Lund.

Erhvervsliv: Få det ændret hurtigst muligt

Også den danske IT-branches organisation, IT-Branchen, reagerer skarpt.

»Omfanget af overvågningen af danskerne er gået alt for vidt. De enorme mængder data, som teleselskaberne er blevet pålagt at logge, må der nu sættes en stopper for. Omfanget af logningen står ikke mål med ønsket om at kunne få adgang til data i forbindelse med terrorbekæmpelse. Vi opfordrer regeringen til hurtigst muligt at få udformet nye regler,« siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-Branchen.

Hos Forbrugerrådet Tænk betegner seniorjurist Anette Høyrup EU-dommen som vigtig og meget principiel.

»Den hamrer en stor pæl ned igennem den tendens, vi ser lige nu med, at mere og mere data om vores gøren og laden samles ind. Det er en meget principiel og vigtig afgørelse, fordi nødvendighedsprincippet efterhånden er gået fløjten, og der indsamles mange flere data, end det er nødvendigt,« siger Anette Høyrup, der henviser til, at brugere af internettet generelt mødes af vilkår i internettjenester og i apps, der hele tiden beder dem om deling af oplysninger - også selv om de ikke er nødvendige for, at tjenesten kan fungere.

Anette Høyrup henviser i øvrigt til, at EU-domstolens afgørelse kommer på et godt tidspunkt, hvor den kan gå »hånd i hanke« med en kommende ny dataforordning.

Se, hvad der gemmes om dig: www.b.dk/overvaag