Et valg mellem sæd eller solcreme

Solcremer kan ifølge en overlæge indeholde kemiske stoffer, der eksempelvis kan skade ufødte drenges testikler. Derfor bør ikke mindst gravide beskytte sig på andre måder, mener han.

På en tur til eksempelvis Dronningemølle Strand er det ikke blot vigtigt at beskytte sig mod solen. Man skal også være varsom med, hvordan man beskytter sig. Mange af de solcremer, som vi bruger voksende mængder af, kan nemlig blandt andet skade sædkvaliteten, forklarer overlæge Niels Jørgensen, som har fundet »alvorlige tal« i forbindelse med sin forskning i mænds sædkvalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Drop solcremerne og hjælp sædcellerne.

Cremerne kan nemlig indeholde mikroskopiske stoffer, der måske kan skade såvel ufødte drengebørns udvikling af testikler som voksne mænds sædkvalitet.

Sådan lyder budskabet fra en overlæge fra Rigshospitalets klinik for vækst og reproduktion til alle de gravide kvinder, småbørnsforældre, drenge og unge mænd, der i de kommende måneder vil smide tøjet og nyde sommersolen.

I stedet anbefaler overlægen, at de enten holder sig helt væk fra solen eller sørger for at dække kroppen til med tøj, hvis de gerne vil sikre dem selv eller deres drengebørn en god sædkvalitet.

Overlæge Niels Jørgensen kunne i sidste uge på en konference i Portugal om reproduktion præsentere det, han kalder »alvorlige tal« for mænds sædkvalitet. Herhjemme har op til 15 procent ifølge overlægen så dårlig sædkvalitet, at de har brug for hjælp til at få børn. Dertil kommer yderligere 15-20 procent, der ifølge overlægen skal bruge længere tid end normalt på at få børn. Han er sikker på, at sædkvaliteten over tid er blevet dårligere herhjemme, selv om det ikke er endeligt videnskabeligt dokumenteret.

»Det er ikke kun et problem for den enkelte mand eller det enkelte par. Det har også samfundsmæssig konsekvens, hvis vi gerne vil opretholde vores befolkning på nogenlunde samme niveau. Og så betyder flere fertilitetsbehandlinger flere udgifter,« forklarer han.

Han henviser til et stof som BP3, der eksempelvis »findes i mange solcremer«, og som »vi fra forsøgsdyr ved er årsag til færre sædceller og dårligere modnede sædceller«.

»Mange af de her stoffer, vi bliver udsat for, kan vi ikke gøre meget for at undgå. Men nogle af dem kan vi beskytte os imod. Blandt andet ved ikke at smøre os ind i dem. I stedet kan vi bruge solhat, skygge og tøj, hvis vi vil beskytte os mod solen,« siger Niels Jørgensen, der i årtier har forsket i mænds sædkvalitet:

»Vi har en begrænset vidne om den stofgruppe, som BP3 tilhører. Men den viden, vi har, tyder på en negativ effekt, og det er en effekt, vi kan undgå.«

»Man plasker dem jo nærmest ind«

Han kalder det »at være på den sikre side«.

»Det her handler ikke om, at folk skal få hudkræft af at være længe og ubeskyttet i solen. De skal fortsat passe på, når de vil ud i solen, og frem for alt undgå at blive solskoldede,« understreger han.

Havde du små børn i dag, ville du så selv holde dem fra solcremen for at være sikker?

»Ja, det ville jeg, og så give dem en kasket og en T-shirt på,« siger Niels Jørgensen:

»Man plasker dem jo nærmest ind i solcreme i dag, men man bør tænke sig om.«

Hvem er det, der først og fremmest skal udgå solcreme?

»Jeg ville passe på med drengebørn og unge mænd,« siger han.

»Men der er ingen tvivl om, at går det galt i fostertilværelsen, så er det ikke til at rette op. Så med den viden, der tilgængelig i dag, skal gravide med drengebørn i særdeleshed undgå solcreme.«

Niels Jørgensen anerkender, at producenterne undersøger deres produkter for hormonforstyrrende stoffer, inden de sælger dem.

»Industrien kan med rette sige, at når den tester for det ene eller det andet kemikalie, så er der ingen sammenhæng,« siger han.

»Det er rigtigt, at vores følsomhed over for et bestemt stof er så lille, at det isoleret set ikke gør noget. Men når vi bliver udsat for i tusindvis af stoffer, der hver for sig kun har en lille effekt, så kan de samlet have en effekt, der betyder noget,« mener overlægen fra Rigshospitalet.

Mange af de såkaldte solfiltre i solcremer er på EUs liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men de er kun mistænkte. Altså er de stadig at finde i solcremer til børn og voksne. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler derfor miljømærkede solcremer som f.eks. de svanemærkede, der ikke må indeholde nogle af de kendte stoffer på listen fra EU. En liste, der kun indeholder få af de utallige potentielt skadelige stoffer.

Et skandaløst råd at droppe cremen

Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, er »helt enig« med Niels Jørgensen i, at »der er god grund til at være opmærksom på kemien i solcremer«. Men han vil ikke gå så langt som at anbefale danskerne at undgå alle cremer. De svanemærkede cremer er ifølge ham bedre end ingen cremer.

»I øvrigt anbefaler vi, at man følger de almindelige solråd. Og er man derude i solen, så er det efter vores mening bedst med solcreme,« siger han.

Ifølge Claus Jørgensen »handler det om at få stofferne forbudt«, og han opfordrer den kommende miljøminister til sætte de miljøfremmede stoffer højt på den politiske dagsorden i EU.

»Jeg forventer, at det vil blive taget seriøst af den nye minister,« siger han.

I forbindelse med konferencen i Portugal blev Niels Jørgensen interviewet af den engelske avis Times om blandt andet risikoen ved at bruge solcreme. I avisen understregede en talsmand for brancheorganisationen for den britiske kosmetikindustri, CTPA, at industrien lever op til alle europæiske krav om produktsikkerhed.

»At undlade solcreme er et skandaløst råd, fordi vi ved, der er en risiko for at blive skadet af sol. At præsentere det som en god idé ikke at bruge solbeskyttende produkter er forfærdeligt at gøre,« lød det i avisen fra Chris Flower fra CTPA.