Et universitet regnede forkert, og pludselig steg Danmarks udledning med 3,2 procent: Det er »en choknyhed«

En forkert beregning fra Aarhus Universitet har betydet, at Danmarks udledning af drivhusgasser har været sat for lavt.

Det fremgår af et nyt svar fra miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) til Folketinget.

Fejlen består i, at Aarhus Universitet tidligere mente, der var cirka 108.000 hektarer såkaldte lavbundsjorder på landbrugsarealet. Men det er sat for lavt. Det har Landbrugsstyrelsen opdaget, og derfor har Aarhus Universitet måttet beregne arealet på ny. Universitetet er nu nået frem til, at arealet er cirka 171.000 hektarer.

Der er altså tale om en stigning på mere end 58 procent, og det får konsekvenser for hele Danmarks udledning af drivhusgasser, oplyser miljø- og fødevareministeren i sit svar til Folketinget.

»Aarhus Universitet oplyser, at arealopskrivningen vil medføre, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser stiger med cirka 3,2 procent,« står der i svaret.

Universitet bemærker dog, at beregningen er behæftet med »stor usikkerhed«.

1,6 millioner ton CO₂

Lavbundsjorder er ofte områder, der tidligere har været dækket af vand, men som er blevet drænet for at kunne bruges til landbrug. På grund af vandet har nedbrydningsprocessen været vanskelig, og derfor er lavbundsjorder rige på organisk stof. Men når områderne drænes, tager nedbrydningsprocessen til, og derfor bliver der udledt drivhusgasser i atmosfæren.

Der har derfor været tale om at afsætte penge til at udtage disse områder, så de ikke bliver drænet. På finansloven for 2020 blev det besluttet at afsætte to milliarder kroner samlet set frem mod 2020 til at opkøbe lavbundsjorder for at stoppe landbrugsproduktionen på disse områder.

Ifølge folketingssvaret fra Mogens Jensen vil opskrivningen af arealet med lavbundsjorder betyde en merudledning på cirka 1,6 millioner ton CO₂-ækvivalenter, når der i 2020 skal indrapporteres til EU og FN.

Hovedparten af udledningen tilskrives den såkaldte LULUCF-sektor, der dækker over arealanvendelse, ændringer til arealanvendelse og skovrydning (på engelsk: Land Use, Land Use Change and Forestry).

»Choknyhed«

Det er de Radikales miljø- og naturordfører, Zenia Stampe, der har spurgt ministeren om konsekvenserne af fejlberegningen. I et opslag på Facebook kalder hun opskrivningen af Danmarks samlede CO₂-udledning med 3,2 procent for »en choknyhed«.

Hun oplyser, at hun for et par uger siden blev orienteret om, at Landbrugsstyrelsen havde opdaget regnefejlen, og hun bad derfor Miljø- og Fødevareministeriet beregne, hvad det betød for vores CO₂-udledning.

»Det kan godt være, at 3,2 procent og 1,64 millioner ton CO₂-ækvivalenter ikke lyder af meget. Men til sammenligning forventes den netop indgåede finanslovsaftale at nedbringe udledningen med omkring 0,5 millioner ton CO₂-ækvivalenter i 2030. Altså mindre end en tredjedel af den merudledning, som vi her til aften har fået at vide, at vi skal opjustere Danmarks samlede udledning med,« skrev Zenia Stampe på Facebook og kaldte nyheden for »nedslående«.

Flytter centralt klimamål længere væk

I begyndelsen af december indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet en aftale om en ny og bindende klimalov.

En central del af loven er en målsætning om, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2030 skal være 70 procent lavere, end tilfældet var i 1990. Men med den nye justering bliver det sværere, vurderer miljøvismand i Det Økonomiske Råd Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Det her gør alt andet lige opgaven med at opfylde målet sværere, fordi der nu engang er en større udledning«, siger Lars Gårn Hansen til Politiken.

Ifølge Politiken skal udledningen for basisåret 1990 også justeres som følge af fejlen, hvilket gør opgaven en anelse mindre end ellers. Der er dog fortsat tale om en større reduktion, end inden fejlen blev opdaget.