Er vi ved at drukne Golf-motoren?

Uden Golfstrømmen, der sender varme op til os helt nede fra den tropiske del af Atlanterhavet, ville vi i Danmark fryse gevaldigt i et subarktisk klima. Men den bekvemme varmekilde er før blevet koblet fra - hvad hvis den bliver det igen?

Breddegraderne taget i betragtning har vi et behageligt klima i Danmark og ikke mindst ved Dybbøl Mølle ved Sønderborg. Og det kan vi takke Golfstrømmen for. Lukkes der for den, som det er set før i forbindelse med klimaændringer, kan Sønderborg og resten af Danmark meget vel komme til at skulle dele frosne temperaturskalaer med nogle af de arktiske lokaliteter, vi rent faktisk allerede deler breddegrader med. Foto: Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et godt stykke oppe i den canadiske provins Quebec ligger en gammel jernmineflække ved navn Schefferville. Der er ikke meget at komme efter i dette udsted med godt 200 indbyggere: En arktisk forskningsstation, en beskeden lufthavn og så minedriften.

Med en årlig middeltemperatur på minus 5,3 grader er der nemlig bidende koldt deroppe. Men det overraskende er, at Schefferville ligger på nøjagtig samme breddegrad som syddanske Sønderborg, hvor den årlige middeltemperatur er pænt over otte grader. Plus vel at mærke.

Den vigtigste forklaring på den markante temperaturforskel er Golfstrømmen.

Uden den dejligt lune og kraftige havstrøm, der sender varme op til os helt nede fra den tropiske del af Atlanterhavet, ville vi fryse gevaldigt i et subarktisk klima. Havene omkring os ville være frosset til is i måske halvdelen af året, landbrug ville kun være muligt i yderst beskedent omfang, og i det hele taget ville vores nation ikke være nær så attraktiv at bo og arbejde i, som tilfældet er.

Men hvad nu hvis Golfstrømmen bliver koblet af?

Det er efter alt at dømme sket før, f.eks. i den pludselige kuldeperiode ved navn Yngre Dryas for ca. 12.000 år siden. Perioden varede godt 1.000 år og blev indledt med et overraskende brat temperaturfald på vores breddegrader.

Årsagen kan meget vel have været enorme mængder smeltevand og dermed ferskvand, der væltede ud i den nordlige del af Atlanterhavet fra især Canada. Tungt og saltholdigt vand er Golfstrømmens motor. Så når overfladevandet bliver fortyndet, drukner motoren så at sige, hvorefter Golfstrømmen slukker for sin radiator.

Ingen ved præcist, om noget lignende kan ske igen i forbindelse med den accelererende afsmeltning fra især Grønland og den – overordnet set – jævnt faldende mængde havis i Polarhavet.

Men risikoen er i høj grad til stede. I den seneste naturvidenskabelige rapport fra FNs klimapanel, IPCC, vurderer man, at varmecirkulationen i Atlanterhavet risikerer at blive svækket med mellem 20 og 44 procent inden afslutningen af århundredet.

Alligevel er en svækket Golfstrøm mærkværdigt underrepræsenteret i diskussioner om konsekvenserne af fortsat global opvarmning – uagtet at katastrofefilmen »The Day After Tomorrow« fra 2004 beskæftigede sig med problematikken i en stærkt overdrevet udgave.

Herhjemme taler vi om, at vi får et klima som i sydfranske Bordeaux, når kalenderen siger år 2100. Og som lavtliggende land er vi bekymrede for, hvor meget havet vil stige og dermed skylle ind over vores sårbare kyster i fremtiden.

Men vi taler ikke meget om det bemærkelsesværdige paradoks: At fortsat global opvarmning rummer en reel risiko for, at der kan blive koldere på vores breddegrader. I hvert fald i en periode på nogle hundrede år.

På det store debatforum for klima og energi, klimadebat.dk, tager en fremtrædende forsker imidlertid bladet fra munden. Under overskriften »Er vi på vej ind i en ny istid?« argumenterer professor ved Aarhus Universitet og ekspert i fortidens klimaforandringer, Marit-Solveig Seidenkrantz, for, at en svækkelse af Golfstrømmen kan få en række bekymringsvækkende følger for Danmark.

Bl.a. skriver hun:

»... en svagere Golfstrøm (vil) have en alvorlig konsekvens for klimaet i Nordeuropa, ikke mindst Danmark. Dog vil det ikke forårsage en ny istid, ’blot’ en ret betydelig afkøling. Det betyder, at man stadig vil kunne bo i Danmark, selv om vores samfund og levevis vil blive ret alvorligt belastet. Det er således for det danske område en potentielt meget alvorligere konsekvens af den globale opvarmning end en ’simpel’ temperaturstigning vil have, også selv om man tager den forventede havspejlstigning i betragtning.«

I en telefonsamtale med overtegnede skribent fastholder professoren sit synspunkt. Hun siger ikke, at det med garanti vil ske og efterlyser i den forbindelse mere forskning i emnet.

Men hun mener, at risikoen i høj grad er til stede, måske endda med begyndende temperaturfald allerede i dette århundrede. Og hun mener, at selv om den globale middeltemperatur vil stige som følge af øget drivhuseffekt, kan temperaturen i Danmark meget vel falde med flere grader.

Så måske bør vi parkere drømmen om Bordeaux til år 3000.