Er hun den første europæer?

Et enestående fund i Israel af en 55.000 år gammel hovedskal fra en kvinde sladrer om det moderne menneskes udvandring fra Afrika og ind i Europa.

Mellem to kranier af neanderthalere ses her den delvist bevarede hjerneskal af et moderne menneske. Hjerneskallen er fundet i Manotgrotterne i Israel, og er 55.000 år gammel. Den er hermed det hidtil ældste eksemplan fundet uden for Afrika. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM HOLLANDER

Vi aner ikke, hvad hun hed.

Men vi ved, at hun uden tøj på var svær at skelne fra moderne mennesker som os, og at hun var blandt de første mennesker af arten Homo sapiens, der var vandret ud af Afrika med ubevidst kurs mod Europa.

Hun var med andre ord en pioner – en del af fortroppen for de dristige mennesker, der underlagde sig den ganske klode, herunder vores del af verden: Europa.

Kvinden – eller rettere hovedskallen af hende – er fundet dybt nede i Manotgrotten i det nordlige Israel. Hun er dateret til at være ca. 55.000 år gammel og er dermed angiveligt det hidtil ældste fund uden for Afrika af et moderne menneske som os selv.At dømme efter hovedformen lignede hun de mennesker, der få tusinde år senere strømmede ind i det egentlige Europa via bl.a. det nuværende Bulgarien og Rumænien.

»Skallen er meget fin. Der er ikke noget, som gør den anderledes end en moderne hovedskal,« siger professor Israel Hershkovitz fra universitetet i Tel Aviv, til tidsskriftet Nature, hvor opdagelsen er offentliggjort.

Han tilføjer, at hun er første evidens for, at der rent faktisk var en betydningsfuld bølge af afrikanske udvandrere, der krydsede Sahara og den nubiske ørken, og som derefter befolkede de østlige middelhavsegne for knap 60.000 år siden.

For den danske genetiker og forfatter til flere bøger om menneskets oprindelse Peter K. A. Jensen er det ikke specielt overraskende, at der er dukket en 55.000 år gammel Homo sapiens-hovedskal op i Israel.

»Det er en helt logisk konsekvens af, at man intensiverer eftersøgningen. Det bekræfter i og for sig bare formodningen om en udvandringsbølge via Mellemøsten og videre til Europa,« siger han.

Han understreger samtidig, at kvinden fra Manotgrotten næsten helt sikkert ikke tilhørte den første bølge af menneskelige udvandrere fra det afrikanske kontinent.»Der har været adskillige bølger, og alt tyder på, at den første gik via Arabien,« fortæller han.

Fund af over 100.000 år gamle menneskeskabte stenredskaber på Den Arabiske Halvø er således næsten stensikker dokumentation for, at de første afrikanske emigranter – frem for at vandre via det nuværende Egypten og Israel – forlod kontinentet over det smalle og dengang lavvandede Bab el-Mandeb-stræde mellem det nuværende Djibouti i Østafrika og Yemen på Den Arabiske Halvø.Derefter vandrede de over den dengang mere frugtbare halvø og må senere have krydset Hormuzstrædet til det nuværende Iran. Herfra gik de langs den asiatiske landmasses sydkyster, indtil de for ca. 50.000 år siden nåede helt frem til Ny Guinea og Australien.Den næste hovedbølge fulgte formentlig nogenlunde samme rute i begyndelsen. Men i Østasien tog de en nordligere rute ind i bl.a. det nuværende Cambodja og Kina. Først senere, for ca. 60.000 år siden, må det være lykkedes for vores oldgamle afrikanske forfædre at finde den nordlige vej via bl.a. det nuværende Israel.

Neandertalsex

Kvinden fra Manotgrotten er også en nøgle-figur af andre årsager. Hun er nemlig den foreløbig eneste dokumentation for, at moderne mennesker og vores nære slægtninge, neandertalerne, levede side om side for ca. 55.000 år siden i det østlige middelhavsområde.

Tilmed har de to menneskearter eksisteret sammen i Israel meget tæt på det tidspunkt, hvor videnskaben mener, at moderne mennesker og neandertalere havde sex og endda fik afkom sammen. Hvilket afsløres af de små rester af arvemasse fra neandertalere, der stadig er at finde i nutidens ikke-afrikanere.

Man kan dermed ikke udelukke, at manot-damen var en af de utvivlsomt meget få kvinder, der fik børn med neandertalere. Og som dermed uforvarende sendte en rest af neandertalgener videre gennem tusinder af generationer og helt op til os i nutiden.

Ingen forsker kan endnu levere en fyldestgørende forklaring på, hvorfor de ellers meget succesrige neandertalere uddøde. Men i Europa forsvandt de fuldstændig for knap 40.000 år siden – og dermed kun få tusind år efter, at de første moderne mennesker ankom her til kontinentet.

Ifølge Peter K. A. Jensen kan årsagen bl.a. være, at moderne mennesker var neandertalerne overlegne i jagtteknik, at moderne mennesker levede sammen i større samfund og med bedre sociale netværk og i øvrigt havde en højere fertilitet.

Men som fortidsmennesker indtog neandertalerne Europa først – mindst 200.000 år før vores egne oldgamle forfædre.