Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efterskælvene ryster stadig det katastroferamte Nepal, og ikke alle danskere i landet har endnu givet livstegn fra sig. Men med et hurtigt klik på Facebook eller Google er det blevet nemmere at få beskeden ud til samtlige venner. Det skriver flere onlinemedier, heriblandt Slate og Mashable.
På Facebook bliver beskeden sendt som en notifikation til samtlige venner, ligesom der er telefonnummer til den nepalesiske beredskabstjeneste. Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, skrev allerede lørdag, at brugere kunne registerere sig.
»Denne morgen aktiverede vi Sikkerhedstjek for folk, der er påvirket af jordskælvet i Nepal. Det er en simpel måde at fortælle familie og venner, at du er okay,« lød det i en statusopdatering, der indtil videre er delt af mere end 40.000 brugere.
Zuckerberg tilføjede, at »når katastrofer indtræffer, har folk brug for at vide, deres elskede er i sikkerhed. Det er på tidspunkter som dette, at muligheden for at være koblet sammen virkelig er vigtig«.
Mens Facebook, der har knap 1,5 milliard brugere, har haft featuren siden oktober 2014, kom Google allerede på banen efter et andet jordskælv, da Haiti blev ramt i 2010.
Jordskælvet i Nepal nåede 7,9 på Richterskalaen, og det største efterskælv var på 6,8. Mere end 3.700 er ifølge det nepalesiske indenrigsministerium dræbt, og myndighederne forventer, at dødstallet vil ramme hele 5.000. Mellem 200-400 danskere skulle efter sigende befinde sig i landet, der er et populært turistmål. Ingen danskere er meldt dræbt indtil videre.