Er det farligt at heade?

Forskere har fundet hjerneskader i tidligere fodboldspillere. Skaderne, der kobles til hovedstød, kan føre til demens.

De mange hovedstød i fodbold kan føre til hovedskader, viser nyt studie. EPA/Lavandeira jr Fold sammen
Læs mere
Foto: Lavandeira jr

Det er et kendt fænomen, at boksere og NFL-spillere er i risikozonen for alvorlige hovedskader. Nu finder forskere tegn på samme slags hovedskade hos tidligere fodboldspillere, ifølge Reuters.

Studiet er det første af sin slags og involverer obduktioner af seks tidligere fodboldspillere, der døde af demens. Det antyder, at professionelle fodboldspillere er udsat for samme langsigtede problemer som boksere og NFL-spillere. Skaderne kan føre til demens og kobles til faren ved gentagne slag mod hovedet som hovedstød eller hoved-mod-hoved-kollissioner.

»Vi har demonstreret, at den slags patologi (naturvidenskabelig lære om sygdomme red.) der findes hos eks-boksere også kan findes i eks-fodboldspillere, der har demens,« siger Huw Morris fra UCL's Institut for Neurologi, der er en forskerne bag studiet.

Han mener dog samtidig, der er behov for mere forskning for at bevise en sammenhæng mellem hovedstød og demens.

»Der er tale om en meget lille gruppe spillere, hvis karriere i gennemsnit var 26 år. De har altså spillet fodbold i tusindvis af timer og headet tusindvis af gange. Jeg tror faren er ekstremt lille, hvis man bare spiller fodbold for sjov,« siger Huw Morris.

Rapporten er publiceret i journalen »Acta Neuropathologica,« og studiet følger 14 pensionerede fodboldspiller med demens.

Den engelske fodboldassociation FA siger, at der er brug for mere forskning for at afklare, om hjerneskader er mere almindelige i eks-spillere, og tilføjer at den har tænkt sig at medfinansiere forskning på området med den britiske spillerforening PFA.