Er De kejthåndet?

Et britisk forskerhold har nu fundet ét af de gener, der menes at betinge venstrehåndethed. Og skizofreni.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Nej, naturligvis hedder det ikke kejthåndet.

"Kejtet" bliver en venstrehåndet først, når han eller hun forsøger at bruge en saks, en dåseåbner eller en computermus, som er designet til en højreorienteret verden.

Nu har et hold af forskere imidlertid opdaget det første af de gener, som synes at øge sandsynligheden for venstrehåndethed.

Mere foruroligende mener holdet på det britiske Oxford-universitet også, at det pågældende gen øger risikoen for at udvikle sindslidelser som skizofreni.

Men hold nu godt fast. Genet - det kaldes blandt fagfolk LRRTM1 - spiller tilsyneladende en afgørende rolle for, hvilke dele af hjernen, der tager kontrollen over forskellige funktioner såsom tale, følelser og sanseindtryk.

Vores hjerne er som bekendt indrettet asymmetrisk, og hos højrehåndede styrer den venstre hjernehalvdel tale og sprogforståelse, mens den højre styrer følelserne.

Hos venstrehåndede er det imidlertid omvendt, og forskerne i Oxford mener at kunne konstatere, at LRRTM1-genet bærer ansvaret for denne spejlvending.

Videre mener de, at mennesker med LRRTM1-genet har en forhøjet risiko for at udvikle skizofreni.

- Vi håber, at dette studium vil hjælpe os til at forstå udviklingen af asymmetri i hjernen, siger lederen af forskerholdet, Clyde Francks, til britiske BBC.

- Asymmetrien er et helt grundliggende træk ved den menneskelige hjerne, fortsætter dr. Francks, der med sin forskning håber at kunne kortlægge en del af grundlaget for selve den menneskelige kognition.

Det er omkring en tiendedel af befolkningen, der foretrækker at bruge "kejten" eller "sydpoten", som briterne siger, og tidligere forskning har også godtgjort, at de har en øget risiko for at udvikle en lang række andre sygdomme og trakasserier fra epilepsi til sengevæderi, og at venstrehåndede tilmed er hyppigere udsat for ulykker.

Til gengæld kan de så trøste sig med, at de også har en større sandsynlighed for at udvikle deres kreative evner, idet den højre hjernehalvdel typisk styrer vore musiske anlæg.

Og det kan jo råde bod på meget, hvis man er rigtig ferm på Melodikaen.

Forskningen har fundet sted på Oxford-universitetets Wellcome Trust Centre for Human Genetics, og den er fremlagt i tidsskriftet Molecular Psychiatry.