Epidemi begravede Europas arvemasse

Den Sorte Død sendte ikke alene millioner af middelalderens europæere i sottesengen med blod, bylder og bræk. Ifølge ny forskning frarøvede den også europæerne så meget af deres arvemasse, at de i dag er mindre genetisk mangfoldige end i jernalderen.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//280/280006/280006_original.jpg'>Se i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

I middelalderen slap manden med leen døden løs i Europa, og i de efterfølgende århundreder hærgede Den Sorte Død fra København i nord til Middelhavet i syd. Således blev næsten halvdelen af europæerne dræbt i den store epidemi i 1347, og helt frem til 1700-tallet formåede Den Sorte Død at sætte den europæiske befolkningstilvækst i stå.

Til sidst afgik Den Sorte Død selv ved døden, men arven efter den lever stadig i bedste velgående. Dens hærgen betød nemlig, at den genetiske mangfoldig blandt moderne europæere er mindre, end den var i århundrederne før middelalderen.

Det når forskere fra bl.a. Københavns Universitet (KU) og University of Durham (UD) i England frem til efter at have sammenlignet DNA fra 48 engelske skeletter fra stenalderen og vikingetiden med DNA fra flere tusinde moderne europæere, bl.a. danskere. Ifølge lederen af undersøgelsen, professor Rus Hoelzel fra UD, er det overraskende, at mangfoldigheden er blevet mindre.

»Når man tager i betragtning, at England i dag er meget mere kosmopolitisk end dengang, så er det ikke det, man vil forvente,« fortæller den engelske professor, der har samarbejdet med bl.a. Marcus Gilbert fra Niels Bohr Institutet på KU.

Mange familier blev mejet ned af manden med leen, og de tog for altid deres gener og deres DNA med i graven. Tilbage blev familier, der på den ene eller den anden måde overlevede Den Sorte Død. Enten fordi de ikke kom i nærheden af smitte, eller fordi de pga. deres gener havde svært ved at blive smittet.

Særlig mutation
I forbindelse med Den Sorte Døds hærgen i middelalderen begyndte der at dukke en særlige genetisk mutation, CCR5-delta 32, op i Europa. Forskere fra bl.a. University of Liverpool mener, at europæere med mutationen ikke kunne blive smittet med Den Sorte Død, og derfor klarede de sig og fik børn, der også var velsignet med CCR5-delta 32-mutationen.

Faktisk klarede de sig så godt, at evolution og udvælgelse siden har sørget for, at cirka ti procent af alle moderne europæere i dag har denne mutation. Disse europæere er desuden modstandsdygtige eller ligefrem immune over for HIV-virus. Mutationen betyder nemlig, at de såkaldte CCR5-receptorer på deres celleoverflader mangler, og uden dem er HIV-virus ikke i stand til at trænge ind i cellerne og inficere dem.

Forskerne er stadig ikke sikre påårsagen til Den Sorte Død. De er dog sikre på, at den ikke alene blev forårsaget af pestbakterien Yersinia, der blev spredt af rotter.

I stedet var Den Sorte Død en lang række såkaldte hæmorrhagiske virussygdomme, der på forskellige tidspunkter og på forskellige steder har slået til i Europa. Sygdommene blev spredt gennem bl.a. spyt og luft og har måske mindet om og været ligeså dødelige som nutidens ebola- og marburgsygdomme.

Forskerne udelukker dog ikke, at pestbakterien også sagtens kan have bidraget til, at Europa blev lagt i en sotteseng fyldt med blod, materie, råd og i millionvis af lig.

Den nye undersøgelse ser kun nærmere på fortids-DNA fra engelske skeletter. Derfor kan forskerne ifølge Rus Hoelzel ikke med sikkerhed sige, at den genetiske mangfoldighed også var større i Danmark før Den Sorte Død.

»Men det kan sagtens forholde sig sådan,« siger han.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.