Enzymer kan måske helbrede Alzheimers-sygdom

Fundet af to enzymer, der har regulerende effekt på proteinniveauet hos mus, giver håb til Alzheimer-patienter. Dansk professor ser muligheder i undersøgelsen og ønsker større opmærksomhed på Alzheimers-sygdom i Danmark.

Fundet af to enzymer, der har regulerende effekt på protein-niveauet hos mus, giver håb til Alzheimer-patienter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et hold af amerikanske og franske hjerneforskere har identificeret en ændring i et protein i laboratoriemus, hvilket kan få stor betydning for Alzheimer-patienter. Det skriver videnssitet Science Daily.

Det drejer sig om fundet af to enzymer, der har en regulerende effekt på ophobning af proteiner, hvilket er årsag til Alzheimers. Ved at påvirke enzymerne har forskerne måske fundet en mulighed for at helbrede Alzheimers.

Forskningen var centreret om »eIF2alpha«, som er en proces i kroppen, der er afgørende for proteinsyntesen. Når de to enzymer blev tilsat, havde de en regulerende effekt på proteinsyntesen, hvilket gjorde, at musene, der led af Alzheimer, bedre kunne huske.

Undersøgelsens ledende forfatter mener, at resultaterne viser betydningen af forkert regulering af protein i Alzheimer-lignende tilfælde, og det giver nye muligheder for at udvikle løsninger til sygdommen.

»Jeg synes, det ser rigtig spændende ud,« siger klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, Gunhild Waldemar, som forsker i Alzheimer. Tidligere undersøgelser har ikke haft held med at helbrede patienter med Alzheimer ved at fjerne den ophobede protein i hjernen, og man har i stedet undersøgt muligheden for at stoppe sygdommen, inden den rigtigt er begyndt.

»Man har fundet ud af, at hos de, der ender med at få Alzheimer sent i livet, kan ophobningen godt være begyndt i 20-25-årsalderen uden, at det giver symptomer på det tidspunkt, og det er jo en skræmmende tanke, at man går rundt og bygger mere og mere op og blive syg som 70 eller 75 år,« siger hun.

Men nu kan en mulighed for at helbrede Alzheimer, også efter den er brudt ud, måske være på vej, hvis det også kan lykkes at bruge enzymer til at nedregulere proteinsyntesen i kroppen hos mennesker. Der er dog et stykke vej endnu, før vi vil se undersøgelser af den slags på mennesker, mener Gunhild Waldemar.

Hun opfordrer derfor til øget fokus på Alzheimer herhjemme. Mellem 40.000 til 50.000 danskere lever med Alzheimer, og de gør det typisk i flere år, hvor sygdommen gradvist tager til, indtil de til sidst dør af sygdommen. Sammenlignet med kræft får Alzheimer ikke stor nok opmærksomhed, mener professoren.

»Det er den sygdom, folk frygter mest næstefter kræft. Den fratager de personlige handleevner, fornuft og følelsesliv. Alt det som hjernen har med at gøre. Man kan ikke længere være selvbestemmende. Samfundsøkonomisk koster demens mellem 10 og 15 milliarder kroner om året. Tager man det i betragtning, er det forbavsende, hvor lidt der investeres i behandling af den her sygdom,« siger hun.

Næste år kommer den store Alzheimer-konference til København.