Engelsk middelalder-eliksir kan kurere MRSA

En ældgammel naturmedicin imod øjeninfektioner kan vise sig at være midlet imod de stigende forekomster af svineinfluenza, som også kan smitte mennesker.

Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

Knus lige dele hvidløg og porremed en morter i to minutter og tilføj 25 milliliter engelsk vin fra en historisk vingård i Glastonbury. Opløs herefter en oksemave i destilleret vand. Bland så hele herligheden, og sæt det i køleskabet i 9 dage.

Det er den simple opskrift på den resistente MRSA-bakteries forfald. Ifølge BBC har engelske forskere fundet frem til opskriften i en ældgammel lægebog fra det 9. århundrede.

Da de genskabte eliksiren og testede den, kunne de til deres overraskelse konstatere, at eliksiren gjorde det af med næsten samtlige methicilin-resistente stafylokokbakterier, også kendt som MRSA, der finder sted i stort antal i svinebesætninger.

Forskernes opdagelse vil blive præsenteret på en engelsk konference for mikrobiologi senere på året. Det mest overraskende ved opdagelsen er, at man nu kan konstatere at engelske doktorer i 800-tallet var i stand til at bekæmpe bakterier, uden at nogen vidste, de fandtes.

»Vi blev fuldstændig overrumplede over, hvor effektiv kombinationen af ingredienserne var,« siger Dr. Freya Harrison til BBC.

Harrison havde på fornemmelsen, at øjensalven ville have en antibiotisk effekt, men altså ikke i så høj grad, som det viste sig at være tilfældet.

Stigende svineinfluenza

Herhjemme steg antallet af personer inficeret med de multiresistente bakterier i 2014 til næsten 3000. Det er det højeste antal nogensinde.

Danmark menes at være specielt udsat for sygen i kraft af den store svineproduktion. Ifølge forskere forekommer sygdommen, fordi svinene behandles med for meget antibiotika, hvorefter bakterien bliver resistent overfor behandling.

Dermed kan det tage lang tid at overkomme sygdommen, og ældre og svagelige er derfor specielt udsatte.

Men med den nye opdagelse kan en blanding af komave, vin og grøntsager altså være vejen frem.