En verden fuld af numre

Hvor mange atomer er der i universet, hvor meget vejer Jorden, hvor mange mennesker er nogensinde født, kan verdensbefolkningen stå på Sjælland? Berlingske Viden har fundet lommeregneren frem for at sætte tal på verden. Det sætter nemlig tingene i perspektiv.

Apollo 11-astronauternes berømte billede af "jordopgang" set fra månen taget 20. juli 1969. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA / HO

Et 7-tal efterfulgt af 22 nuller. Sådan: 70.000.000.000.000.000.000.000 – svarende til 70 trilliarder eller 70.000 milliarder milliarder. Så mange stjerner er der i det synlige univers, har australske astronomer beregnet. Det svarer (har man også beregnet) så nogenlunde til 20 gange flere stjerner, end der er sandkorn på alle Jordens strande til sammen.

Men der er rigeligt med plads mellem stjernerne, for astrofysikere mener også, at det kendte univers har en diameter på mindst 20 milliarder lysår, svarende til omtrent 200.000 milliarder milliarder km. Hvis vi skulle flyve tværs over med et månefartøj (40.000 km/t), ville rejsen vare godt og vel 500.000 milliarder år, hvilket er over 36.000 gange længere, end universet har eksisteret.

Men vi kunne jo også nøjes med at rejse ud til den nærmeste stjerne (bortset fra Solen).

 Et 7-tal efterfulgt af 22 nuller. Sådan: 70.000.000.000.000.000.000.000 – svarende til 70 trilliarder eller 70.000 milliarder milliarder. Så mange stjerner er der i det synlige univers, har australske astronomer beregnet. Det svarer (har man også beregnet) så nogenlunde til 20 gange flere stjerner, end der er sandkorn på alle Jordens strande til sammen.

Men der er rigeligt med plads mellem stjernerne, for astrofysikere mener også, at det kendte univers har en diameter på mindst 20 milliarder lysår, svarende til omtrent 200.000 milliarder milliarder km. Hvis vi skulle flyve tværs over med et månefartøj (40.000 km/t), ville rejsen vare godt og vel 500.000 milliarder år, hvilket er over 36.000 gange længere, end universet har eksisteret.

Men vi kunne jo også nøjes med at rejse ud til den nærmeste stjerne (bortset fra Solen). Den hedder Proxima Centauri og ligger sølle 4,22 lysår borte, svarende til 40.000 milliarder km. Det er omtrent 268.000 gange længere borte end Solen eller 100 millioner gange længere væk end Månen.

Selv om Solen har mindst 69.999.999.999.999.999. 999.999 søstre i vekslende størrelser, så er den alligevel i sig selv en større krabat. Den har nemlig en masse, der er omtrent 333.000 gange højere end Jordens, og med sin diameter på næsten 1,4 millioner km er dens volumen hele 1,3 millioner gange større end Jordens. Den rummer altså temmelig meget stof, ja, faktisk sådan cirka 99,8 pct. af alt stof, der er tilgængeligt i hele solsystemet, som også tæller otte planeter, tre dværgplaneter, 165 måner, millioner af asteroider og kometer. Det er næsten umuligt at definere, hvor solsystemet stopper, men Solens tyngdefelt menes at dominere universet ud til en afstand af ca. to lysår svarende til knap 19.000 milliarder km.

Solen og Proxima Centauri er bare to ud af mindst 200 milliarder stjerner i den stjerneansamling, galakse, vi tilhører, nemlig Mælkevejen. Den har i sig selv en diameter på omtrent 100.000 lysår, svarende til 946 millioner milliarder km. I centrum af Mælkevejen ligger et såkaldt supermassivt sort hul, hvorfra intet lys kan undslippe, og dette kompakte mørke menes at have en masse som 3,7 millioner sole og en massefylde på noget i retning af en million milliarder gram pr. kubikcentimeter. Men vi må naturligvis ikke glemme, at Mælkevejen blot er én blandt måske 100 milliarder galakser, hvoraf de største hver især kan indeholde så mange som 1.000 milliarder stjerner. Og alle menes de at have et supermassivt sort hul i deres centrum.

Vores egen stjerne, Solen, befinder sig omtrent 235 millioner milliarder kilometer fra Mælkevejens centrum, og den anvender knap 250 millioner år på at foretage et enkelt kredsløb om sin galakses centrum. Det giver Solen og hele solsystemet, herunder Jorden, en hastighed i sin bane om galaksecenteret på 781.000 km/t.

Mens alt det sker, brænder Solen i kraft af kernesammensmeltninger i sit indre ca. 4,3 millioner ton masse af i sekundet, og det forventes den for stort set fuld kraft at blive ved med i de kommende fem milliarder år. Det solare fusionskraftværk genererer en overfladetemperatur på ca. 5.500 grader celsius, og en temperatur i Solens indre (regner man med) på omkring 15 millioner grader.

Fra Solen slynges energien i form af stråling ud i universet. Efter godt otte minutters rejse rammer lysstrålerne atmosfæren omkring Jorden og forsyner dermed denne tredjeinderste planet fra Solen og den fjerdemindste egentlige planet i solsystemet med en gennemsnitlig overfladetemperatur på ca. 15 grader.

Selv om Jorden er en beskeden plet i universet, har den alligevel en omkreds på lige godt 40.000 km og et overfladeareal på 510.065. 600 kvadratkilometer, hvilket svarer til lige knap 12.000 gange mere end Danmarks areal.

Og let er Jorden heller ikke. Dens masse er således på 5.972.000. 000.000.000.000.000 (næsten 6.000 milliarder milliarder) ton, hvilket i grove tal svarer til, at der for hvert eneste menneske på Jorden er 1.000 milliarder ton jord til rådighed – en masse, der i øvrigt i sig selv omtrent svarer til den samlede vægt af samtlige planter og dyr på kloden.

29,8 pct. af Jordens overflade svarende til 148.939.100 kvadratkilometer er land. Resten er vand og i altovervejende grad hav. Havenes gennemsnitsdybde er næsten 3.800 meter, og de rummer ca. 1.340.000.000 (1,34 milliarder) kubikkilometer vand. Selv om havenes masse bare er 1/4400 af Jordens samlede masse, er det alligevel en anselig mængde. Hvis man kunne udjævne samtlige bakker og bjerge, så planeten overalt var lige flad og ensartet, ville enhver plet på kloden være dækket af 2.500 meter havvand. Man kan også sige det på den måde, at hvis man hældte alt Jordens havvand i et almindeligt konkurrencesvømmebassin med et overfladeareal på 50 gange 20 meter, skulle bassinet være svimlende 1.340.000.000.000 (1.340 milliarder) km dybt, svarende til næsten 9.000 gange afstanden til Solen, for at kunne rumme al vandet.

6.370 km under Jordens overflade ligger planetens center, der er omgivet af en fast kerne af nikkel-jern med en temperatur på ca. 5.000 grader og under et tryk, der er omtrent tre millioner gange højere end det, der hersker på overfladen. Og mens Jordens indre atomkraftværk fyrer op under kedlerne, farer jordkuglen af sted i sit kredsløb om Solen med en hastighed på godt 107.000 km/t.

Som det eneste kendte himmellegeme vrimler Jorden med liv. Det samlede antal arter er ukendt, men tæller man svampe og bakterier med, er der formentlig tale om snesevis af millioner. Alene insekterne udgør over én million kendte arter, men kan være så mange som ti millioner. Nogle forskere anslår, at det samlede antal insektindivider på kloden er så stort som 10.000.000.000.000.000.000 (ti milliarder milliarder), og alene myrer og termitter menes tilsammen at udgøre 20 pct. af den samlede biomasse (tørvægt) af dyr på Jorden.

Den dyreart, der i sit samlede antal vejer mest på Jorden, er formentlig de små rejelignende havdyr krill, der bl.a. er hvalers og sælers primære fødeemne. Alene den samlede vægt af antarktisk krill menes at være på niveau med vægten af alle levende mennesker på Jorden.

Til gengæld må mennesket siges at være den mest succesrige art på jordkloden. Siden menneskeheden lå i sin vugge for godt 50.000 år siden, er der født noget i retning af 100 milliarder mennesker her på kloden, mener demografer. I skrivende stund er vi 6,6 milliarder levende individer, og selv om det lyder af meget, så ville det alligevel forsyne hver enkelt af os med en god kvadratmeter, hvis vi alle sammen skulle finde på at fordele os jævnt ud over Sjællands 7.031 kvadratkilometer. Men befolkningsvæksten er og har været eksplosiv. I 1820 var vi bare én milliard. Alene i de seneste 55 år er der blevet fire milliarder flere menneskemunde at mætte, og der kommer 80 millioner nye til hvert eneste år, men væksten er ikke ens over alt. På et enkelt kontinent, Asien, bor der i dag flere mennesker, end der gjorde i hele verden i 1965. I dag er næsten hver femte verdensborger kineser, og mere end hver sjette er inder. Til sammenligning er kun én ud af 1.207 verdensborgere dansker.

Det globale gennemsnitsmenneske er 28 år og har en forventet levealder på 66 år. Hvis vi anslår den gennemsnitlige vægt af en verdensborger til 35 kilo, så vejer den eksisterende menneskehed 231 milliarder kilo, hvilket stort set svarer til den mængde affald, som amerikanske husholdninger til sammen smider ud på årsbasis.

På en ganske almindelig nutidsdag på planeten Jorden bruger mennesker over 13 milliarder liter olie og næsten otte milliarder kubikmeter naturgas, ligesom vi sender ca. 20 milliarder kilo kuldioxid op i atmosfæren.

USA anvender næsten en fjerdedel af al gassen og olien, skønt landet rummer mindre end 1/20 af verdensbefolkningen. Men på globalt plan fyres de store mængder bl.a. af i næsten 50.000 store og små lufthavne, på over 1,1 millioner kilometer jernbaneskinner og i over 600 millioner biler, som bl.a. kører rundt i de 468 byer på over én million indbyggere, der ligger spredt ud over kloden.

Med sine 1,38 millioner indbyggere er København verdens 328. største storby, mens Stortokyo med sine 33,4 millioner er den største. Det indebærer, at én ud af 198 verdensborgere bor i den sjællandstore megalopolis på Japans østkyst.

Over større arealer finder man den største befolkningstæthed omkring Ganges-flodens nedre løb i Indien og Bangladesh. Alene Bangladesh, der er godt tre gange større end Danmark, har med sine 150 millioner indbyggere en befolkningstæthed på 1.042 pr. kvadratkilometer. Til sammenligning rummer Danmarks mest befolkningstætte område, det nordøstlige Sjælland med hovedstadsområdet, 636 mennesker pr. kvadratkilometer. Til gengæld råder hver enkelt grønlænder over 40 kvadratkilometer. Hvis befolkningstætheden i Danmark var ligesom Grønlands, ville der kun bo 1.080 mennesker i hele landet, heraf bare to i Københavns Kommune.

Fra vores synlige verden kan vi sluttelig bevæge os ned i den mindste, til atomerne. Og dem er der rigtig, rigtig mange af. En enkelt dråbe vand indeholder ca. 2.000.000.000.000.000.000.000 (2.000 milliarder milliarder) iltatomer og dobbelt så mange brintatomer. Det indebærer, at der er flere atomer i en kop vand, end der er kopper af vand i alle Jordens oceaner til sammen. Astrofysikere har også forsøgt at regne ud, hvor mange atomer, der er i hele det synlige univers, og deres skøn lyder på:

1.000.000.000.000.000.000.000.000.000. 000.000.000.000.000.000.000.000.000. 000.000.000.000.000.000.000.000.000. Hvis man fordeler alle disse atomer jævnt ud over hele universet, vil der ikke være meget mere end et enkelt atom pr. kubikmeter rum. Så jo, der er god plads derude.