Eliteuniversiteter takker nej til Danmark

Hverken Oxford, Cambridge eller Harvard University synes på vej til Danmark. Ved at lade private universiteter få del i de offentlige uddannelseskroner håbede Venstre ellers at lokke nogle at de kendte universiteter til at åbne fillial i Danmark.

Selv om et politisk flertal er klar til at tillade private universiteter i Danmark for blandt andet at kunne lokke kendte udenlandske universiteter til landet, er der ikke noget der tyder på, at danske studerende får mulighed for at gå på Harvard i København eller Oxford i Århus.

De udenlandske universiteter, som Berlingske Tidende talte med i går, har nemlig slet ikke afdelinger i andre lande. Og det har det hæderkronede Oxford ikke tænkt sig at ændre på.

»Oxford har slet ikke nogen universiteter uden for England, og vi har heller ikke planer om at etablere os i udlandet,« fastslår pressemedarbejder Barbara Hott fra Oxford Universitetet.

Det lige så berømte universitet i Cambridge er lige så afvisende over for at indtage Danmark. Og heller ikke det amerikanske Harvard har nogle filialer af sit berømte eliteuniversitet i andre lande.

Hvis det skal lykkedes at tiltrække udenlandske universiteter til Danmark, er det dog ikke nok blot at give de studerende deres taxametertilskud med over på et privat universitet, som Venstre foreslår. Det mener forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv, der er talerør for de videnstunge servicevirksomheder.

»Det begrænsede tilskud vil ikke række langt i forhold til, hvad det må forventes at koste at læse på for eksempel en dansk afdeling af Harvard University,« siger han.

Det var Venstres forskningsordfører Torsten Schack Pedersen, der i går i Berlingske Tidende slog til lyd for, at danske studerende skal have flere valgmuligheder end de nuværende otte nuværende offentlige universiteter. Hvor det i dag kun er dem, der får del i de offentlige uddannelseskroner, vil Venstre også åbne op for etablering af private universiteter herhjemme ved at lade dem få del i de såkaldte taxameterpenge til studerende.

Frihedsgrader
Det eneste privatejede universitet i Skandinavien er Stockholm School of Economics, der siden 1909 har været på private hænder.

Skolen er dog stadig underlagt statslig svensk regulering. Det betyder blandt andet, at den ikke må opkræve brugerbetaling af de studerede. I stedet får den et statsligt tilskud per elev, der er sammenlignelig med de såkaldte taxameterpenge i Danmark. Ifølge skolens informationschef Maria Helleblad giver det private ejerskab en række fordele især i form af nogle frihedsgrader som offentlige universiteter ikke har.

»For eksempel har vi mulighed for at hyre højt profilerede undervisere og give dem en højere løn, end de offentlige universiteter har mulighed for,« siger Maria Helleblad.

Mens Venstre får opbakning til at give grønt lys til private universiteter fra et politisk flertal bestående af de Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale, er oppositionen til Venstre mere skeptiske.

Forskningsordfører Rasmus Prehn (S) frygter, at private universiteter vil kunne skade de offentlige universiteter.

»Lader man private komme ind og bruge af offentlige midler, risikerer man at udhule de eksisterende universiteter,« siger han til Ritzau.

Også SF og Enhedslisten er modstandere af private universitetsuddannelser. Det vil nemlig føre til betalingsuniversiteter, mener forskningsordfører Per Clausen (EL):

»Intet vil kunne forhindre udenlandske universiteter i at tage imod de statslige midler og herudover kræve ekstra betaling fra de studerende for at give en god uddannelse. Herefter vil de offentlige universiteter kræve samme muligheder, og det danske princip om gratis uddannelse er væk,« siger han.

Per Clausen vil nu tage initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget om sagen.