Ekstremt: Røgen fra Australiens skovbrande rejser kloden rundt

Fra uhyrlige »ildtordenskyer« i de storflammende australske skove kastes der røg helt op i stratosfæren. Det kan påvirke vejret på hele den sydlige halvkugle og har allerede synlige effekter i Sydamerika 9.000 kilometer borte.

En NASA-satellit indfangede forleden den intense røgudvikling fra omfattende skovbrande på Kangaroo Island – en ø cirka halvanden gange større end Fyn – ud for South Austrlia. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA Earth Observatory/Reuters/Ritzau Scanpix

Røgen fra de ekstreme australske skovbrande er så massiv og vælter så højt op i luften, at den rejser hele jordkloden rundt.

Det skriver NASA i en opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Det indebærer, at røgen kan påvirke de atmosfæriske forhold globalt – og dermed også vejret.

Forklaringen er, at de intense skovbrande i først og fremmest det østlige og sydøstlige Australien i overraskende stort omfang skaber deres eget vilde og lokale vejr.

Når store og tørre skove står i flammer fra skovbund til trækroner, kan heden og røgudviklingen til tider blive så intens, at der skabes såkaldte pyrocumulonimbusskyer – ildtordenskyer.

Det vil sige kilometerhøje og voldsomt røgholdige tordenskyer med kraftige og ultravarme op- og nedadgående vinde, som kan skyde røg og småpartikler mindst 16 kilometer op i luften – og dermed op i stratosfæren.

Her er den røgfyldte såkaldte ambolt eller »hat« på en pyrocumulonimbussky – en »ildtordensky« – fotograferet over en skovbrand i New South Wales i Australien 4. januar. Derfra kan røgen sprede sig kloden rundt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Social Media.

På afstand minder pyrocumulonimbusskyer nærmest om kraftige vulkanudbrud.

I Australien er disse uhyrlige ildtordenskyer blevet dannet i »usædvanligt stort antal«, skriver NASA, og fra deres kilde kan røgen flyve tusinder af kilometer væk med de fremherskende vinde, og at dømme efter NASAs modeller kan den rejse mindst én gang rundt om kloden.

I New Zealand cirka 2.000 kilometer fra Australiens østkyst er store dele af befolkningen mærkbart påvirket af forringet luftkvalitet, og på flere gletsjere i landet er sneen farvet lysebrun og »karamelliseret« af sodpartikler.

Samtidig er himlen sløret 9.000 kilometer borte i Sydamerika, hvor solnedgangene samtidig er ekstra farverige som følge af sollysets ændrede brydning i atmosfæren.

Lokalt i Australien er det langt værre. I millionbyen Melbourne, hvor man aktuelt afholder kvalifikationen til tennisturneringen Australian Open, indstillede man onsdag formiddag træningen som følge af voldsomt forringet luftkvalitet, efter at flere spillere havde synlige problemer med at trække vejret.

På Franz Josef-gletsjeren på New Zealands Sydøen er isen og sneen »karamelliseret« og farvet lysebrun af partikler fra de australske skovbrande mere end 2.000 kilometer borte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Social Media.

Ifølge den amerikanske vejrforsker Michael Fromm er mængden af røg, der er skudt op i atmosfæren fra Australien, sandsynligvis blandt »den største,der er observeret i de seneste årtier«.

NASA kan endnu ikke sige præcist, hvordan de enorme røgskyer, der nu cirkler hele den sydlige halvkugle rundt, påvirker vejret – om der eksempelvis bliver koldere eller varmere. Men man understreger, at det »aktuelt er et emne for intense studier«.

Ifølge det europæiske satellitprogram Copernicus havde denne sæsons australske skovbrande i begyndelsen af året skudt cirka 400 millioner ton af drivhusgassen CO2 op i atmosfæren. Det er omtrent otte gange så meget som Danmarks årlige nationale udledninger aktuelt.

Siden den usædvanligt voldsomme australske sæson for skov- og bushbrande blev indledt i september i fjor, er arealer på mindst 107.000 kvadratkilometer -– svarende to en halv gange mere end Danmark – nedbrændt. Det er væsentligt større arealer end under sidste års meget omtalte skovbrande i Sibirien og i Amazonskoven i Sydamerika.

Forklaringen på de voldsomme brande i Australien er kompleks. Men en væsentlig faktor er, at 2019 blev både det tørreste og varmeste år i den målte australske vejrhistorie.