Egtvedpigens hår kan ikke bruges

Forsker finder ingen DNA-spor i afklippet hårtot.

I april blev en lille tot hår klippet af Egtvedpigen af molekylærbiolog Morten Allentoft. Arkivfoto: Uffe Wilken, Grundforskningscenter for GeoGenetik Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En tot hår, som i april blev klippet af nationalikonet Egtvedpigen, kan ikke afsløre mere om hende og hendes jævnaldrende.

Efter gentagne, grundige undersøgelser må molekylærbiolog Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet nemlig give op. Der er slet ingen former for DNA i hårtotten, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Undersøgelserne af den 3.500 gamle Egtvedpiges hår skulle ellers have været brugt i et forskningsprojekt for at kortlægge bronzealdermenneskets DNA og dermed få ny viden om deres færd.

Surt miljø i gravhøje ødelægger spor

»Jeg lavede flere forskellige tests, og de gav alle sammen negative resultater,« siger Morten Allentoft ærgerligt til avisen.

Antagelig er det gravhøjenes sure miljø og lave pH-værdi, som har ødelagt DNA-sporene i Egtvedpigen.

Forskerne skal dog gennem omkring 300 andre bronzealderlevn på museer i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.

Egtvedpigen blev i 1370 f.Kr. begravet i en egekiste i en gravhøj nær Egtved vest for Vejle. Hun var 16-18 år, da hun døde. I 1921 blev hun fundet og er i dag udstillet på Nationalmuseet.