Dyrene på menneskets planet

Elefantbestandene på kloden er gået voldsomt tilbage gennem det seneste par hunderede år. Foto: Tony Karumba / AFP Photo
Læs mere
Fold sammen

Det er hævet over enhver tvivl, at der på kloden er flere kilo domesticerede pattedyr – kvæg, svin, får, heste, hunde osv. – end vilde pattedyr.

Eksempelvis er der i dag op mod to milliarder stykker kvæg og omkring én milliard svin på planeten. Men kun godt og vel 400.000 afrikanske elefanter.

Vores påvirkning er med andre ord enorm. For går man bare et par hundrede år tilbage, var der mere balance i biologien. Dengang var der efter alt at dømme mindst 20 millioner afrikanske elefanter og syv-otte gange færre mennesker end i dag.

Den bekymrende nedgang i klodens biodiversitet bliver dokumenteret i verdensnaturfonden WWFs netop offentliggjorte Living Planet Report.

Fra 1970 og frem til 2012 er populationerne eller antallet af vilde hvirveldyr – af pattedyr, fisk, fugle, padder og krybdyr – faldet med hele 58 procent. Og når vi når frem til 2020 kan populationerne være faldet med to tredjedele, spår WWF.

Der er nedgang at spore blandt praktisk taget alle vilde hvirveldyrearter, men de mest trængte er dyr i søer og floder, der har oplevet en tilbagegang på over 80 pct. siden 1970.

Ferskvandsdyrene er bl.a. presset af forurening og af menneskers umættelige tørst efter såvel rent vand som vandkraft til energi. Dæmninger bygges, vand pumpes ind til stadigt større byer, og omkring floder og søer ryddes skov til veje, marker og til regelrette plantager af monokulturer, som presser dyrene tilbage.

Man kan dermed vælge at betragte den tragiske udvikling som det måske tydeligste tegn på, at den geologiske epoke Antropocæn – »Menneskets tidsalder« – er en kendsgerning. Det vil i givet fald sige, at mennesket som den første art i Jordens historie har udviklet sig til en rå naturkraft på linje med istider og enorme meteornedslag.

Andre forskere taler om, at vi er i fuld gang med at forårsage den sjette globale massedød i livets historie, for arterne og populationerne af vilde dyr er begyndt at styrtdykke med en hast, der bl.a. er sammenlignelig med dengang for knap 66 mio. år siden, da et meteornedslag i kombination med voldsom vulkanisme gjorde det af med dinosaurer og talrige andre dyr.

Verdensnaturfondens undersøgelse anses som verdens mest omfattende og er baseret på analyser af 3.700 arter af hvirveldyr, svarende til seks pct. af alle kendte hvirveldyrarter på kloden. Dermed leverer undersøgelsen naturligvis ikke den fulde og endegyldige sandhed om arternes antal. F.eks. er der langt færre data fra de biologisk mangfoldige tropiske regioner end fra polare og tempererede områder.

Og skal vi bevare et gran af optimisme, bør det nævnes, at langt de fleste arter fortsat holder stand mod egentlig udryddelse. Desuden gøres der i disse år en række opsigtsvækkende tiltag for at beskytte især havarter. Inden for de seneste uger har man således udlagt i alt tre mio. kvadratkilometer hav omkring Hawaii og Antarktis som egentlige reservater, hvor der bl.a. ikke må bedrives kommercielt fiskeri.

Lars Henrik Aagaard er Berlingskes videnskabsmedarbejder.