Du deler nettet med 2.700.000.000 andre - www er blevet voksen

I dag er alting kun et klik væk. Det har internettet vænnet os til. For præcis 25 år siden blev skitsen til »World Wide Web« præsenteret som en ny måde at linke til materiale kloden over.

Carna Botnet visualiserede i december 2012 den globale brug af internettet ved måling af dataaktivitet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg har ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Det er som at have en gigantisk kasse med legoklodser uden at vide, hvad der kommer ud af den. Det er så smukt.«

Sådan lyder det korte svar fra en af Danmarks nok bedst kendte IT-iværksættere, Martin Thorborg, når det gælder en vurdering af fremtiden for det moderne internet.

Onsdag fylder det 25 år med udsigt til truende forstoppelse, mange milliarder flere mennesker som brugere og mange flere – også nærmest utænkelige – ting, der også har brug for en netforbindelse for, at vi andre kan leve livet så komfortabelt som muligt.

Martin Thorborg, der især blev kendt som medstifter af internetportalen Jubii, har i årevis rådgivet og investeret i IT-iværksættere og været kendt for at have fornemmelsen for den næste store forretning.

I dag har han vænnet sig til, at der hele tiden kommer nye ting ind fra højre, der giver internettet helt nye dimensioner at forholde sig til.

»Da vi gik fra ikke at have nettet til at få det, var det et paradigmeskifte. Så kom internet på mobilen, og i dag er det nærmest hvert år, man er nødt til at se udviklingen med nye briller på. Stort set hver gang, der kommer en ny mobil, er der en ny sensor i, der giver en ny dimension at arbejde med nettet på. Det bliver faktisk bare vildere,« siger Martin Thorborg, der nævner alt fra apps til at styre droner med til 3D-printere og de mange nye intelligente produkter med indbygget teknologi, som nye enheder, der igen og igen medvirker til at skabe nye dimensioner for brugen af internettet.

Udviklingen nedefra

Det er i dag 25 år siden, at »chefdesigneren«, briten Tim Berners-Lee, på CERN-laboratoriet i Schweiz afleverede sin skitse til, hvordan man kunne koble computere sammen på en brugervenlig måde og dermed linke til materiale kloden over.

Selve internettanken er dog ældre. 2. september 1969 udvekslede to computere data i den første test af det militære forsøgsnet, som siden blev til alles Internet – især takket være Tim Berners-Lees måde at gøre det brugervenligt på.

2,7 milliarder – eller 41 procent af verdens befolkning – er nu på nettet med enorme geografiske forskelle. Med 75 procent har Europa den højeste internetudbredelse, hvorimod det i Afrika blot er 16 procent. Her er der dog ved at ske rigtig meget, takket være udbredelsen af mobiltelefoner. Men 90 procent af de 1,1 milliarder husstande, som står uden netadgang, findes i udviklingslandene.

Derfor skal »den næste milliard«, som finske Nokia har kaldt det, hjælpes på nettet. Facebooks Mark Zuckerberg vil have internet (og Facebook) ud til fem milliarder mennesker, og Google eksperimenterer med at sende balloner med radiosendere op over fjerne områder.

Billigere smartphones er blandt hovednøglerne til at få flere med, så de f.eks. via SMS kan få sundhedsoplysning, modtage aktuelle fødevarepriser m.m. Men dertil kommer antallet af dimser, som også skal på nettet. Køleskabet, elmåleren, smarte ure, sundhedsarmbånd, bilens airbag med indbygget alarmopkald ved ulykker … – alt sender og modtager data, som efter sigende skal forbedre vores liv.

Internettet har allerede vænnet folk til, at alting kun er et klik væk. På spørgsmålet om, hvad det især har ændret i vores liv, er det umiddelbare svar da også kort fra Mads Thimmer, direktør for det teknologiske videncenter Innovation Lab:

»Alt,« siger han og tilføjer, at nettet generelt har skabt en infrastruktur mellem mennesker, så de fleste efterhånden har svært ved at forestille sig tiden før.

Det har skabt nye måder at kommunikere, arbejde og mødes på – og til at finde alt fra kærlighed til svimlende mængder af information.

»I virkeligheden har det forandret alt, og ingen brancher kan efterhånden sige sig fri. Det har gjort det muligt for udvikling at komme nedefra, fordi alle kan bidrage,« siger Mads Thimmer.

I dag udgør film og net-TV 35 procent af al mobildatatrafik i verden – i 2019 vil film stå for lige omkring halvdelen. Brugen af sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter besætter andenpladsen, mens musik indtager tredjepladsen, fremgår det af den svenske mobiludstyrsgigant Ericssons kortlægning.

Det bidrager til den eksploderende internettrafik. Alene det seneste år har 40 procent flere fået mobilt bredbånd, og datatrafikken er vokset med 80 procent. Det skyldes især, at der sælges flere og flere smartphones, hvor data er afgørende vigtigt for at udnytte telefonens funktioner. Næste kapitel kan blive ultra-HD-TV med fire gange så høj billedkvalitet som dagens fuld HD. De første mobiltelefoner og kameraer kan allerede optage i ultra-HD.

Derfor lægger teleselskaber verden over deres mobil- og fastnet om, sætter ekstra hestekræfter i motoren og forsøger f.eks. på mobilnettet at lade »gammeldags« talesamtaler køre på GSM-mobilnettet, så data får førsteprioritet til 3G- og de nye 4G-/LTE-mobilnet. Og så diskuteres det, om alle skal have lige adgang til alt på nettet, eller om f.eks. Netflix og andre netfilmtjenester kan betale sig fra, at lige præcis deres trafik altid når igennem uden hakker og ventetid. Netneutralitet kaldes det, og det går Danmark – og EU – ind for.

Endelig er der selvsagt slagsmål om, hvem der styrer nettet og dermed sikrer, at man altid ender hos Berlingske, når man skriver www.b.dk. Det gør lige nu USA af historiske grunde, og det har mange lande det skidt med, fordi de gerne selv ville kunne »sortere« i, hvad de mener, at borgerne har godt af at se.

En verden uden fysiske grænser

Martin Thorborg begyndte i 1995 at sælge internetforbindelser fra sin computerspilbutik på Frederiksberg. Dengang var der 300-400 danske internetsider, som Thorborg og medstifterne indekserede og senere gav navnet Jubii, som blev kendt som Danmarks søgemaskine.

Han husker, da firmaet for første gang endelig fik hul igennem til internettet. Han husker, at det hele kort tid efter brød ned, fordi en internetbruger havde valgt at downloade en koncert med Rolling Stones. Og så husker han, hvordan de var ved at besvime, da det lykkedes at sende en e-mail til en modtager i Australien og få svar tilbage inden for 12 timer. Den slags tog tid dengang.

Men Martin Thorborg mindes også en skepsis over for internettet, som holdt ved længe.

Der opstod da også hurtigt en diskussion af, hvad internettet egentlig kunne og skulle bruges til, mindes Ulf Munkedal, der er stifter af og adm. direktør i IT-sikkerhedsrådgivningsfirmaet FortConsult. I begyndelsen af 1990erne arbejdede han med at koble computere til internettet og få dem til at tale sammen.

»Det var en ny og så åben verden, at det skabte en kraftig værdidiskussion om ejendomsretten, om censur og om mulighederne for, at internettet kunne være et nyt sted, hvor man kunne organisere sig på en helt anden måde, end vi var vant til som statsborgere i et land. Det var en ny verden uden fysiske grænser,« fortæller Ulf Munkedal.

Han mindes en vittighedstegning af to hunde foran en computerskærm. Den ene sagde, at det, den især kunne lide ved internettet, var, at ingen kunne vide, at den var en hund.

»På internettet var man anonym. Ingen kunne vide, hvem man egentlig var. I dag ville man have en vittighedstegning med en muskuløs fyr, som græder over, at alle hans træningstimer er spildt, fordi han har glemt at lægge billederne derfra på Facebook,« lyder det fra Ulf Munkedal.

Mange mener, at nu kommer der ikke flere helt nye legoklodser til internetbyggeriet. De seneste år har handlet om videreudvikling. Nu bliver klodserne bare sat sammen på nye og nyskabende måder. Så måske bør man alligevel følge rådet på www.ballade.dk:

»Her slutter internettet. Du er nu kommet til den allersidste side på internettet. Vi håber, at du har kunnet li’ at surfe. Nu er det på tide at gå ud og lege!«