Drenge med kræft kan blive fædre alligevel

Voksne mænd kan fryse deres sæd ned inden en kræftbehandling. Snart kan også kræftsyge drenge få frosset testikelvæv ned, der kan producere sædceller for dem, når de bliver voksne.

Nedfrysning af testikelvæv vil gøre det muligt for drenge at producere sædceller, selv om deres forplantningsevne er blevet ødelagt f.eks. af behandling mod kræft.  Fold sammen
Læs mere
Foto: IRIS

Mindst 30 gange om året kommer en lille dreng i Danmark i overhængende risiko for at miste sin evne til at få børn på grund af kræftbehandling eller anden sygdom.

I dag må hans forældre bare krydse fingre for, at han på et tidspunkt kan give dem børnebørn, men fremover vil lægerne kunne give dem tilbud om at fryse væv fra drengens testiler ned og gemme det, til han engang er blevet voksen og gerne vil have børn. »Når det er voksne mænd, kan vi fryse deres sæd ned. Det kan vi ikke tilbyde en dreng, som ikke er gået i puberteten, men vi kan fryse det væv ned, som senere kan komme til at lave sæd,« siger professor Claus Yding Andersen, leder af Rigshospitalets Reproduktionsbiologiske Laboratorium.Før de første drenge kan få tilbud om nedfrysning af deres testikelvæv, skal Sundhedsstyrelsen give en tilladelse, som skulle være på vej. Teknikken til at udtage og »kryopræservere« testikelvævet ved lav temperatur er allerede afprøvet i forsøg.

Claus Yding Andersen anslår, at det ca. 30 gange om året vil være relevant at give tilbuddet til en dreng, der er i fare for at miste sin fertilitet og for ung til at producere en sædprøve.

Risiko for lav sædkvalitet

De fleste af drengene i målgruppen vil være på vej i kræftbehandling. Et mindre antal vil have dobbelt kryptorkisme, hvor drengen fødes med begge testikler oppe i bughulen, så der skal en operation til at få dem ned på plads. Også det giver en stor risiko for infertilitet.

»Lægerne ude i landet, som behandler drengene, er selvfølgelig mest opmærksomme på at gøre dem raske. Men jeg håber, at de også vil tænke på fremtiden og tilbyde forældrene og deres sønner en chance for at bevare fertiliteten, som de ikke har i dag«, siger Claus Yding Andersen.

Der er meget lille risiko ved udtagning af vævet. Indgrebet udføres rutinemæssigt på mænd, der skal undersøges for lav sædkvalitet.

Meningen med livet

»Det er meningen med livet at viderebringe liv. Jeg tror, at alle barnløse kan genkende, at det rokker ved en grundlæggende eksistensberettigelse, som man ikke helt kan sætte ord på,« siger Christian Friis Lysholdt , der for seks år siden fandt ud af, at han har dårlig sædkvalitet.

Sammen med sin kone oprettede han hjemmesiden barnloes.nu som hjælper andre par, som er på vej i fertilitetsbehandling.

»Jeg har ikke selv et stort behov for at se mine egne træk i et barn, men jeg har et enormt behov for at blive far,« siger Christian Friis Lysholdt, der sammen med sin kone er på venteliste til at adoptere, og regner med at det lykkes inden for to år.

Kvinderne kan allerede

Kvinder har allerede mulighed for at få frosset det væv ned, der producerer kønsceller. For 15 år siden blev det første æggestokkevæv fra en kvinde frosset ned, tøet op og sat tilbage igen, og for små ti år siden blev det første barn født, dannet af en ægcelle fra frosset æggestokkevæv. Danske forskere var blandt de første i verden til at give kvinder fertiliteten tilbage efter en kræftsygdom på denne måde, og Rigshospitalet er stadig et af verdens førende centre for æggestokketransplantation.

33 danske kvinder har fået deres eget frosne æggestokkevæv lagt ind igen, og foreløbig har de født seks børn. Tilbuddet gives ikke kun til voksne kvinder, men også til piger før puberteten.

»Vi har frosset ovarievæv fra omkring 80 præpubertale piger, hvor det var deres eneste mulighed for at bevare fertiliteten,« siger Claus Yding Andersen.

Der er endnu ingen, som har gjort mænd frugtbare igen med nedfrosset testikelvæv, men det er lykkedes at gøre sterile makak-aber fertile med sædproducerende testikelvæv fra andre makakker. Og forsøg med nedfrosset testikelvæv fra mennesker viser, at vævet stadig er levende efter optøning. »Vi har jo et stykke tid at løbe på. Drengene er ikke gået i puberteten endnu, og vi vil i hvert fald kunne dyrke sædceller af vævet og bruge dem til kunstig befrugtning. Men det endelige mål, som vi nok skal nå inden 15-20 år, er at kunne sætte vævet tilbage i drengen som voksen mand og få det til at virke igen, så han kan lave børn helt uden hjælp fra lægerne,« siger Claus Yding Andersen.Næsten alle nye fert-ilitetsbehandlinger har vist sig at kunne bruges af mange flere end først anslået. Også nedfrysningen af testikelvæv kan hurtigt komme op over de 30 om året, som kun medregner drenge før puberteten med en meget stor risiko for at miste fertiliteten.

Et af perspektiverne er at give voksne mænd med kræft et tilbud om at gemme et stykke af deres testikelvæv i stedet for sæd.

»At fungere normalt kan betyde meget, og vi gemmer også kun et bestemt antal strå med hans sæd. Med sit eget testikelvæv vil han kunne producere sædceller lige så tosset, han vil,« siger Claus Yding Andersen.