Dokumentar: Den store ko-spiration

Hvad er vigtigst: Planetens velbefindende eller hakkedrengen og flødeskummet på kagen? Den nye dokumentarfilm "Cowspiracy" er ikke i tvivl.

Hvad der kommer ind, skal ud igen – verdens køer prutter så flittigt, at de er storleverandører af klimaskadelige drivhusgasser. Arkivfoto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere

Der ligger en dokumentarfilm på Netflix. Den hedder »Cowspiracy« – på dansk vel nærmest »Ko-spiration« – og trods dens frelste tone er den vigtig og tankevækkende.

Den beretter om et klima- og miljøproblem, som forbløffende få grønne græsrods­organisationer forholder sig seriøst og detaljeret til, nemlig det faktum, at landbruget og dets husdyrproduktion verden over står for en betragtelig og kraftigt stigende del af klodens drivhusgasudledninger.

Ifølge gængse opgørelser er landbrug ansvarlig for et sted mellem 17 og 32 procent af samtlige udledninger med en opvarmende effekt på klimaet.

Men »Cowspiracy« hæfter sig ved en rapport fra Worldwatch Institute, der hævder, at gængse beregninger er konservative og i voldsom grad undervurderer påvirkningen fra animalsk produktion. Sandheden er, mener instituttet, at vores marker, husdyr og deres talrige biprodukter er ansvarlig for for mindst 51 procent af samtlige drivhusgasudledninger på Jorden.

Den påstand bør man nok forholde sig kritisk til, men filmen har adskillige indlysende pointer, som ofte bliver overhørt eller fortrængt i klimadebatten. For eksempel at landbrug direkte og indirekte står bag en større mængde drivhusgasudledninger end al transport på kloden. Eller at årsagen i vidt omfang er verdensbefolkningens støt stigende kødhunger.

I de seneste 50 år er den globale kødproduktion stort set firedoblet. I dag bugner kloden af op mod 1,5 milliarder køer, omkring to milliarder svin og får og cirka 20 milliarder kyllinger. Det svarer ifølge FNs landbrugsorganisation FAO til en årlig global kødproduktion på cirka 315 mio. ton eller godt 43 kilo kød pr. menneske på planeten. Herhjemme ligger forbruget på langt over 100 kilo pr. dansker.

Men ifølge FAO vil den globale kødproduktion nærme sig 500 mio. ton i 2050. Med med den støt stigende efterspørgsel på bøffer, koteletter og grillkyllinger i de stadigt rigere udviklingslande – eksempelvis Kina, Brasilien og Indonesien – går kødpilen kun i én retning: op.

Alene kvæget lægger beslag på over halvdelen af alle marker i verden. Kreaturernee æder glimrende menneskeføde som majs og soyabønner i ekstreme mængder, og når de ikke mæsker sig i foder i staldene, skal de ud i det fri. Men for at skaffe plads til græsning og foderafgrøder må man fælde skov med træer, som dermed ikke længere kan fungere som naturlige optagere af luftens stigende mængder kuldioxid.

Køerne fungerer lige omvendt. Al den planteføde, der finder vej ned i deres mange maver, får dem til at prutte og dermed udlede store mænger metan, som er en langt mere potent drivhusgas end kuldioxid. Dertil kommer kvælstofforurening af grundvand, vandløb og hav fra dyrenes ammoniak og landmandens kunstgødning.

Dokumentarfilmens halvekstreme budskab er, at vi alle bør blive veganere – altså droppe samtlige animalske produkter på spisebordet, herunder fisk, æg og mælkeprodukter. Simpelthen for at redde planeten og gøre den i stand til at brødføde en støt stigende verdensbefolkning.

Især i USA har indignerede unge seere taget filmens budskab til sig og har nærmest tvangsindlagt deres forældre til at se »Cowspiracy« i et forsøg på at ændre familiens klima- og miljøuvenlige madvaner.

Der er næppe nogen grund til ligefrem at droppe både mælk, spejlæg og bacon – eller den lejlighedsvise oksebøf.

Men når man ved, at produktionen af et kilo oksekød belaster kloden med cirka 14 gange så meget drivhusgas som et kilo kylling, bør det få os til at tænke os om og holde igen med burgerne og bøfferne. Samt få politikere til at overveje,at hæve momsen på især oksekød og tilsvarende sænke den på frugt og grøntsager.

For klimaet er der mindst lige så meget effekt i at ændre kostvaner, som der er i at udskifte bilen med cyklen eller toget. Samtidig vil en radikal omlægning mod flere vegetabilske fødevarer være langt den billigste, mest effektive og tilmed hurtigstvirkende måde at stabilisere klimaet på. Hvad er vigtigst: Planetens velbefindende eller hakkedrengen og flødeskummet på kagen?

Jeg gad imidlertid godt se en Cowspiracy-lignende dokumentarfilm, der tager udgangspunkt i Danmark frem for USA.

En film, der nøgternt og fair belyser, hvor stort vores økologiske fodaftryk i virkeligheden er her i vores vindmøllenation, når man medtager importen og dermed effekten af produktion i bl.a. Sydamerika af foder til vores årlige »produktion« af omkring 20 mio. svin, halve mio. kreaturer, 100 mio. kyllinger og op mod 20 mio. mink. Og for den sags skyld medtager effekten af vores omfattende industrifiskeri og import af biobrændsel til kraftvarmeværker.

Svaret er desværre givet på forhånd: Som nation har vi et gigantisk overtræk på naturens konto. Faktisk et af verdens højeste.