DNA-studier afslører forbindelse mellem oprindelige folk fra Sydamerika og Australien

To forskellige DNA-studier viser, at befolkningsgrupper i Sydamerika har en overraskende forbindelse til den oprindelige befolkning i Australien og Melanesien. Undersøgelserne giver dog forskellige forklaringer på, hvordan Amerika blev befolket.

Begge studier finder et overraskende link mellem befolkningsgrupper i Sydamerika og befolkningsgrupper langt derfra – i Melanesien og  Australien.    Fold sammen
Læs mere

Amerika var det sidste kontinent i verden, som blev befolket af mennesker – og hvordan det skete forbliver et uafklaret mysterium for forskerne.

I denne uge bringer to af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter – Nature og Science – nye undersøgelser, som ved hjælp af moderne og gammelt DNA forsøger at klarlægge, hvordan Amerika blev befolket.

Begge studier finder et overraskende link mellem befolkningsgrupper i Sydamerika og befolkningsgrupper langt derfra – i Australien og Melanesien (øriger i det sydlige Stillehav), skriver Videnskab.dk.

»Det er et uventet fund. Det er ærlig talt et af de mest spændende resultater, vi har set i et stykke tid,« siger den antropologiske genetiker Jennifer Raff fra University of Texas til Nature News.

Hun har ikke været en del af de to nye studier, som – til trods for visse ligheder - har vidt forskellige bud på, hvordan og hvornår DNA’et fra Australien og Melanesien fandt vej til det amerikanske kontinent.

Læs også hos Videnskab.dk: Indianernes forfædre var europæere

I det ene studie i Science – som blandt andet har den berømte danske DNA-jæger Eske Willerslev på forfatterlisten  - konkluderer forskerne, at Amerika blev befolket i ét hug; med en enkelt befolkningsbølge, som rejste fra Sibirien mod Amerika for tidligst 23.000 år siden.

Rejsen til Amerika skete via den nu sunkne Bering-landbro, som forbandt Asien og Amerika. Og for omkring 13.000 år siden delte 'de første amerikanere' sig i to grupper, som befolkede Nord- og Sydamerika, lyder det fra Willerslev og co.

Deres undersøgelser tyder samtidig på, at de gener, som nulevende sydamerikanske befolkningsgrupper deler med folk fra Melanesien og Australien, må være resultatet af et møde for relativt nyligt, skriver Los Angeles Times.

Læs også hos Videnskab.dk: Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie

Disse konklusioner står i kontrast til resultatet i Nature: Her mener forskerne, at Amerika må være blevet befolket i flere bølger.

»Vi har overvældende beviser for, at Amerika blev befolket af to grundlæggende befolkningsgrupper,« siger den ledende forsker bag Nature-studiet, David Reich fra Harvard Medical School, til New York Times.

Hans gruppe mener samtidig, at forbindelsen mellem befolkningsgrupper i Sydamerika og Australien/Melanesien er resultatet af en af de to tidlige migrationsbølger til Amerika.

En amerikansk professor, John Hawks fra University of Wisconsin-Madison, som ikke har været involveret i nogen af de to studier, siger til Sciencemag.org, at han er tilbøjelig til at tro mest på Eske Willerslev-undersøgelsen i Science.

Det skyldes ifølge Sciencemag.org, at Science-undersøgelsen i højere grad bygger sine konklusioner på DNA fra fortidsmennesker.

Læs om, hvordan de to forskerhold bar sig ad, i resten af artiklerne på Videnskab.dk.