Disse mobiltelefoner afgiver mest stråling

De værste afgiver syv gange mere stråling end de andre.

Foto: Bax Lindhardt

Mobiltelefoner afgiver elektromagnetisk stråling, men hvorvidt denne stråling er skadelig eller ikke, er stadig et meget omdiskuteret emne blandt forskere. Manglen på konkluderende beviser, bidrager til at undersøgelser foretaget på dette område, ikke er brugbare.

Der findes også personer som mener, at de er el-overfølsomme, og som hævder at mobilstrålingen gør dem syge. Disse, og andre som er bekymrede for at stråling fra mobilen kan være skadelig, tager ofte strålingsværdien med i vurderingen, ved køb af ny telefon.

Vi har indhentet strålingsværdier for mobiler som er til salg i Norge. Strålingsværdierne varierer meget, og i værste fald kan to relativt ens modeller have hele syv gange forskel i stråleværdien.

Hvor farlig er mobilstråling?

Foreløbig er der ikke kommet håndfaste beviser på at mobilstråling kan have en skadelig effekt. Samtidig antyder resultater fra flere uafhængige studier en potentiel strålingsfare, særligt hos børn og unge. Et svensk studie fra 2008 konkluderede at mobilstrålingen kan trænge dybere ind i hjernevævet hos personer under 20 år end hos voksne, fordi organerne ikke er fuldt udviklede.

Der findes også nordmænd som hævder at de lider af el-overfølsomhed, hvilket blandt andet indebærer at de føler sig varme i øret og mærker prikken i huden når de snakker i mobiltelefon.

Statens Stråleværn mener imidlertid at der ikke er nogen fare forbundet med at bruge en mobiltelefon som har en strålingsværdi på 2 W/kg eller mindre.

Den enkleste måde at undgå stråling på hovedet, er at bruge et håndfrit sæt, samt at sende en SMS fremfor at ringe.

Mini stråler mest

Den værste i de norske butikker, i øjeblikket, er den populære Sony Ericsson Xperia X10 Mini Pro, den mindste Android-mobil på markedet med slide-tastatur. Strålingsværdien på 1,61 W/kg er betydelig højere end på størstedelen af mobilerne du finder på hylden.

Mobilen som afgiver mindst stråling, ligner faktisk Xperia X10 Mini Pro lidt, eftersom den både har Android-operativsystem og fuldt tastatur. LG GW620 er rigtignok en lidt ældre model som ikke har lige så gode funktioner, men strålingsværdien er i hvert fald kun på 0,21 W/kg.

Sony Ericsson har i lang tid været værst repræsenteret på listerne når det gælder stråling. I 2007 kom Sony Ericsson T650 på på markedet med en strålingsværdi på hele 1,8 W/kg - som ikke ligger langt under lovlige maxgrænse. Denne telefonen findes dog ikke længere i butikkerne.

Sony Ericsson siger følgende til sit forsvar:

»Vi bryder ingen strålingsgrænser«

Bemærk at ikke alle mobiler fra denne producent afgiver lige meget stråling. Den splinter nye PlayStation-mobil Xperia PLAY er den som afgiver mindst stråling af Sony Ericsson-mobilerne på markedet, med en SAR-værdi på bare 0,36 W/kg.

Favoritterne

Den nyeste Apple-telefon, iPhone 4, har en SAR-værdi på 0,93 W/kg - marginalt lavere end forgængeren iPhone 3G S.

Hele HTCs Desire-familie ligger godt under 1 W/kg, men det er den nye Desire S som ligger lavest med 0,35 W/kg.

Samsung Galaxy S (0,24 W/kg) afgiver næst mindst stråling af alle mobilerne på markedet. Tavlecomputeren, Samsung Galaxy Tab, har i øvrigt en SAR-værdi på 1,07 W/kg.

Nokia N8 har en SAR-værdi på 1,02 W/kg.

Strålingsværdien på den nye LG Optimus 2X er 0,54 W/kg.

Sony Ericssons nye topmodel, Arc, har en SAR-værdi på 0,66 W/kg.

De værste

Dem der afgiver mindst

Alfabetisk liste

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!

Denne artikel stammer fra Berlingske Media's norske samarbejdspartner, mobilen.no.
Oversat af Alexander Almegaard